OnePlus 8 Pro vinder “Bedste smartphone i 2020”

Flagskibet OnePlus 8 Pro har netop modtaget titlen som "Bedste Smartphone i 2020" ved European Hardware Awards.

OnePlus 8 Pro vinder “Bedste smartphone i 2020”

OnePlus’ første rigtig flagskibsmobil, OnePlus 8 Pro, er blevet modtaget utroligt godt hos anmeldere verden rundt. Nu er European Hardware Awards enige om, at den fortjener at få titlen som “Bedste Smartphone i 2020“. Den gode skærm og ydeevne i OnePlus 8 Pro er nogle af grundende til sejren over konkurrenternes telefoner.

Læs også: Test: OnePlus 8 Pro – En af årets bedste

Pete Lau, grundlægger og administrerende direktør for OnePlus, udtaler:

“Vi er beæret over at modtage European Hardware Association’s prestigefyldte bedste smartphone-pris for OnePlus 8 Pro,”

Lau fortsætter:

“Hos OnePlus arbejder vi hårdt for konstant at skabe den bedste oplevelse for vores brugere, og OnePlus 8 Pro viser vores engagement i at dele den bedste teknologi med verden.”

Se også: Sammenlign priser på OnePlus-telefoner

OnePlus 8 Pro
OnePlus 8 Pro får 5,5 ud af 6 i vores test.

OnePlus’ første rigtige flagskibsmobil

8 Pro er OnePlus’ første helt rigtige flagskib, som for alvor skal kampen op mod de store producenters bud. Den kommer med en fremragende, flydende og hurtig 120Hz skærm, som drives af det lynhurtige Qualcomm Snapdragon 865-chipset. Med dette chipset ombord tilføjes der 5G til OnePlus 8 Pros funktioner, hvilket er med til at fremtidssikre den.

Derudover kommer den med op til 12 GB banebrydende LPDDR5 RAM. OnePlus 8 Pro er også indehaver af producentens absolut bedste kamera til dato. Den er udstyret med et tredobbelt kamera på bagsiden: et 48 megapixel hovedkamera med en skræddersyet Sony-sensor samt en 48 megapixel ultra vidvinkel linse, og et teleobjektiv med 3x hybrid og 30x digital zoom.

OnePlus 8 Pro er også den første OnePlus-mobil med den nye og kraftfulde trådløse Warp Charge 30 Wireless-opladning , der giver brugerne mulighed for at oplade det 4510 mAh-store batteri til 50 procent strøm på kun 30 minutter.

Læs også: Test: OnePlus Warp Charge 30 trådløs oplader

 

Opfølgning på artiklen

Der er kommet nyt til historien. Lasse Olsen gik videre med historien. 2/7/2020 fulgte redaktionen op med artiklen; OnePlus afslører prisen på OnePlus Nord – Artiklen finder du her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..