OnePlus lancerer trådløse Bullets-øretelefoner

OnePlus er klar med en trådløs udgave af firmaets populære Bullets-øretelefoner.

OnePlus lancerer trådløse Bullets-øretelefoner

Det er ikke kun en ny topmodel i form af OnePlus 6, som OnePlus her til aften har annonceret. Firmaet er også klar med det første sæt trådløse øretelefoner, som skal tage konkurrencen op med Apples AirPods.

De nye øretelefoner fra OnePlus går under navnet Bullets Wireless og er en videreudvikling fra de hidtil eksisterende Bullets-øretelefoner, som leverer fornuftig lyd trods en utroligt lav pris.

”Vi skabte vores første prototype af Bullets Wireless for to år siden, men vi ventede med at udvikle dem, indtil teknologien var moden til at give den bedste oplevelse til vores brugere. Bullets Wireless har god lyd, OnePlus Fast Charge og er funktionsdygtige i al slags vejr, hvilket gør dem til de perfekte høretelefoner,” siger Pete Lau, grundlægger og CEO i OnePlus.

OnePlus Bullets Wireless
Foto: OnePlus

Understøtter hurtig opladning

OnePlus Bullets Wireless skiller sig ud ved, først og fremmest, at være trådløse, men det er ikke så usædvanligt igen, efter Apple satte skub i markedet med lanceringen af AirPods. Det særlige ved OnePlus’ bud på trådløse øretelefoner til mobilen er, at de understøtter lynopladning. Derfor skal du blot lade dem op i 10 minutter, og så er der nok juice i dem til fem timers lydafspilning.

Ladeteknologien kalder OnePlus for OnePlus Fast Charge. Øretelefonerne kan lade hurtigt op med ethvert USB C-kabel modsat Dash Charge i OnePlus’ mobiler, der kræver et særligt kabel.Samlet set er der nok batteri i øretelefonerne til 8 timers musikafspilning, oplyser OnePlus.

Øretelefonerne er også vandafvisende, så du behøver ikke bekymre dig om hverken vand eller sved omkring øretelefonerne. Derudover er der også integration med Google Assistent, så du nemt kan aktivere assistenten og snakke til den.

OnePlus Bullets Wireless
Foto: OnePlus

Designmæssigt er Bullets Wireless udformet med nogle små gummistykker, som gør, at de ikke ryger ud af dine ører, når du er ude at løbe en tur eller lignende. De har samme koksgrå farve som de normale Bullets, men med noget skarpere kanter og små røde detaljer. Derudover hænger de to øretelefoner sammen med en ledning, som ligger på ens nakke.

OnePlus lover en ”enestående lydkvalitet”, men de nærmer detaljer om lyden kendes endnu ikke.

OnePlus Bullets Wireless
Foto: OnePlus

Pris og tilgængelighed

Til gengæld vides det, hvornår OnePlus Bullets Wireless kommer til salg. Det gør de fra den 5. juni, hvor de kan købes direkte på OnePlus’ hjemmeside eller hos Telia, Telenor, 3 og YouSee. Prisen på øretelefonerne er 599 kroner.

Flere nyheder om temaet

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 16/5/2018 fortsatte vi fortællingen med et indlæg omkring OnePlus 6: Dansk pris og tilgængelighed i Danmark – Læs fortsættelsen her. Tjek også seneste nyt om temaet her.