OnePlus pauser foldbare telefoner
OnePlus har besluttet at sætte sine foldbare planer på pause i år. Det betyder, at en efterfølger til OnePlus Open, som blev lanceret i oktober 2023, ikke vil blive afsløret i 2025.
Se også: Priser og tilbud på mobiler fra OnePlus
Rygter om OnePlus Open 2 i 2025
Rygtet om en ny model begyndte ellers at cirkulere i takt med den kommende lancering af Oppo Find N5 i Kina, men OnePlus har nu bekræftet, at Open 2 ikke er på vej i år.
OnePlus og Oppo arbejder meget tæt sammen og lancerer ind i mellem samme mobil under egne navne.
Ifølge en officiel udmelding ønsker OnePlus at fokusere på innovation og udvikling af fremtidige foldbare produkter i stedet for at lancere en ny model for hurtigt.
OnePlus understreger dog, at eksisterende Open-brugere fortsat vil modtage regelmæssige software- og sikkerhedsopdateringer.
Se også: Top 5 bedste foldbare telefoner
Perspektivering
Er du ude efter en foldbar telefon i stil med Open, der åbner som en bog, så er der kun Samsungs Galaxy-Fold-serie at vælge mellem herhjemme. Galaxy Fold6 er den nyeste, men du kan spare over 1.300 kroner penge ved at vælge den lidt ældre model Galaxy Fold5.
Se også: Nyheder om foldbare telefoner