Oppos lancerer næste generations selfiekamera under skærmen

Oppos nye teknologi til at skjule selfiekameraet under skærmen skulle ikke have de samme børnesygdomme som den første løsning fra 2019.

Oppos lancerer næste generations selfiekamera under skærmen

Kinesiske OPPO er klar med en ny generation af selfiekamera under skærmen, som skulle rette op på flere af de problemer, de hidtidige løsninger har døjet med.

OPPO annoncerede ved Mobile World Congress i 2019 den første prototype på en smartphone med kameraet gemt under skærmen. Siden lancerede konkurrenten ZTE verdens første mobil, Axon 20 5G, med frontkameraet under skærmen.

Selfiekameraer under skærmen med børnesygdomme

De første løsninger på teknologien har dog ikke været så vellykkede. Kameraet var skjult under skærmen, ja, men der har været to store problemer. Først og fremmest er billedkvaliteten på de selfies, som kameraerne tager, ikke specielt gode. I dagslys er eksponeringen alt for voldsom, detaljegraden forsvinder, og det er som om der er en tåge over billederne.

Dernæst har det hidtidige problem været, at selve kamerasensoren er dækket med en lille, firkantet stykke skærm med en lavere opløsning end resten af skærmen. Det er svært at overse, fordi der ofte også opstår en synlig effekt af striber på det lille område.

Læs også: Oppo afslører verdens første kamera under skærmen

Hidtil har selfiekameraer gemt under skærmene været særligt synlige på hvide baggrunde. Det skulle OPPO nye løsning rette op på. Foto: OPPO

Oppos nye selfiekamera under skærmen er næsten usynligt

Der har med andre ord været plads til forbedring, og netop disse mener OPPO at have udviklet. På det sociale medie Weibo annoncerer smartphoneproducenten ”næste generations” selfiekamera under skærmen. Ifølge OPPO er der ”næsten ingen synlig forskel mellem området med kameraet under skærmen og resten af skærmen under normalt brug, hvilket skaber en meget mere medrivende, visuel oplevelse”.

I OPPOs nye løsning skulle området med selfiekamaet nu være dækket af et stykke skærm med samme pixeltæthed som resten af OLED-skærmen, hvilket skjuler selfiekameraet langt bedre. Fra den video og de billeder, som OPPO har offentliggjort, kan man ikke umiddelbart ane kameraet under skærmen.

OPPO har også delt et selfie taget med en smartphone med næste generations selfiekamera under skærmen. Overordnet er der i hvert fald kommet mere styr på farverne, kontrasten og skarpheden.

Dog er det tydeligt at se, at der er store, orange plamager rundt omkring de hvide vægge og på kvindens ene skulder. Der er altså stadig plads til forbedring, men selfies under kameraet er uden tvivl blevet væsentligt bedre end den første prototype, som OPPO viste frem i 2019.

Det vides endnu ikke, hvornår OPPO har tænkt sig at lancere den første smartphone med teknologien.

Se også: Priser og tilbud på Oppo-smartphones

Sidste nyt om Smartphone

Tematikken slutter ikke her. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 3/8/2021 rettede vi nyt fokus på sagen med nyheden om Sony kan revolutionere hele kameraindustrien med nye kurvede sensorer – Historien finder du her. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.