Panik-udsalg sælger iPhones i England
Efter prisnedsættelsen på 100 pund er der for alvor kommet gang i salget af iPhones i England.
Allerede på den anden dag for nedsættelsen solgte Carphone Warehouse 5.400 iPhones – til sammenligning, så blev der samme dag "kun" solgt 450 Nokia N95 modeller. Andre hævder dog, at antallet af solgte iPhones kun lå på 3.750 enheder mod 200 normalt.
Ifølge flere rygter er Apple nu også i gang med, at finde en mindstepris på iPhonen i Frankrig, men det kræver, at operatøren Orange er med. Operatørens umiddelbare krav over for så voldsom en prisnedsættelse er, at Apple må droppe sit krav om firmaets del af overskuddet fra samtaleafgifter.
Læs også:
– Panik-udsalg af iPhones før lukketid