Planer for iPhone 17, iPhone 18 og iPhone 19 afsløret
iPhonen går en spændende fremtid i møde, hvis man skal tro på de seneste rygtede informationer.
Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones
Sådan kan iPhone 17, 18 og 19 komme til at se ud
Apple har i flere år fastholdt et velkendt design for sine iPhones, men ifølge en ny lækage kan en større visuel ændring være på vej for de kommende iPhone-generationer.
Den velkendte tech-tipster Digital Chat Station har delt detaljer om mulige designændringer for de næste tre modeller – iPhone 17, 18 og 19.
Selvom det endnu er uklart, om ændringerne gælder hele serien eller kun Pro-udgaverne, giver lækagen et spændende indblik i Apples designplaner for de kommende år.
iPhone 17 (forventes lanceret i 2025)
Det traditionelle firkantede kameramodul på bagsiden kan blive udskiftet med et større, rektangulært kamerahus.
Ændringen markerer en af de største designændringer i flere år. Det vides endnu ikke, om designet vil være eksklusivt for Pro-modellerne.
Med iPhone 17-serien kommer også den første Air-model, der er en meget tynd iPhone, som nok erstatter Plus-modellen.
iPhone 18 (forventes lanceret i 2026)
Der ventes markante ændringer på fronten af enheden.
Ifølge lækagen vil Apple introducere et enkelt hul til selfie-kameraet, hvilket betyder farvel til det velkendte notch-design.
Face ID-teknologien placeres under skærmen – en vigtig teknologisk opgradering.
Apple planlægger angiveligt at ændre deres lanceringsplan for iPhone 18-serien. Pro-modellerne (iPhone 18 Pro og Pro Max) forventes at blive lanceret i efteråret 2026, mens standardmodellerne (iPhone 18 og iPhone 18e) muligvis først kommer i foråret 2027 .
iPhone 19 (forventes lanceret i 2027)
Apple sigter mod en helt notch-fri front. Både selfie-kamera og Face ID forventes at blive integreret helt under skærmen.
Dette vil skabe en mere strømlinet og sømløs visuel oplevelse, hvor der kun er skærm på forsiden af telefonen.
Apple planlægger et radikatl redesign med en jubilæums-iPhone, der primært består af glas med buede kanter og ingen synlige porte eller fysiske knapper.
Ovenstående er blot rygter, så tag det med et gran salt.
Se også: Test af iPhones og alternativer
Perspektivering
Hvilken iPhone skal du vælge? Vores bedste råd er, at købe brugt iPhone, da du sparer penge og hjælper med at passe på miljøet.
Ellers kan du med fordel tage et kig på de bedste iPhones til prisen og de absolut bedste iPhone i 2025.