PR-stunt bekræfter ny LG Optimus-phablet
Forsøget på at opbygge lanceringshype er efterhånden hverdag i mobilbranchen, og nu slår LG et slag for en ny og større version af LG Optimus Pro.
Ifølge Engadget.com kører LG således et PR-stunt på Facebook, hvor flere og flere detaljer af den koreanske version af LG Optimus Pro vil blive afsløret, efterhånden som antallet af ‘likes’ eller ‘synes godt om’ stiger.
I denne forbindelse er rygterne om en 5,5 tommer stor skærm blevet bekræftet. Den japanske version af Optimus Pro er udstyret med 5 tommer.
Rygterne om den nye udgave tæller også 1,7 GHz quad core Snapdragon med LTE, 2 GB RAM, 32 GB intern lagerplads, 13 megapixel-kamera og 3.140 mAh batteri.