Pressebilleder af Samsung Galaxy S10 lækket
Afsløringerne af Samsungs kommende smartphones bliver ved. Udseendet på Samsungs kommende flagskib, Galaxy S10, kan der vidst ikke længere være tvivl om. Winfuture.de har fået fat i officielle pressebilleder af både S10 og S10+. De ligner til forveksling tidligere lækkede billeder.
Den lille Galaxy S10, med 6,1 tommer skærm, får et enkelt frontkamera, mens den store, med 6,4 tommer skærm, får dobbelt frontkamera. Den skulle have en forside og bagside i glas med en ramme i metal, en meget populær kombination. Den bliver udstyret med nyeste Exynos 9820 chipsæt med en dedikeret NPU chip. Mindste udgave får 128GB lagerplads og den største 1TB lagerplads.
Der skulle komme tre udgaver: en billigere Galaxy 10E, en Galaxy S10 og en Galaxy S10+.
Læs også: Lækket reklamevideo afslører Samsungs foldbare telefon
Galaxy S10 kommer i mange farver
Lagerplads/RAM | Farver | |
Galaxy S10E | 128GB / 6GB | Prism Black, Green, White, Canary Yellow |
Galaxy S10 | 128-512GB / 6-8GB | Prism Black, Green, White, Blue |
Galaxy S10+ | 128-1024GB / 6-12GB | Prism Black, Green, White, Blue (1TB i Ceramic White, Ceramic Black) |
Samsung Galaxy S10: Pris og tilgængelighed
Samsung Galaxy S10 bliver præsenteret ved events i San Francisco og London den 20. februar. Priserne forventes at blive mellem 5800 kroner og 12.000 kroner og den skulle lande i butikkerne i starten af marts. Der er dog ingen officiel dato endnu.
Samsung Galaxy S10-udgaver | RAM i GB | Lagerplads i GB | Pris i Dkk |
Galaxy S10 Lite | 6 | 128 | 5800 |
Galaxy S10 | 6 | 128 | 6900 |
Galaxy S10 | 8 | 512 | 8800 |
Galaxy S10+ | 6 | 128 | 7800 |
Galaxy S10+ | 8 | 512 | 9700 |
Galaxy S10+ | 12 | 1024 | 12000 |