Priser på Huawei P9, P9 Max og P9 Lite afsløret før tid
Huawei har allerede både teaset for eventen og inviteret til den, som finder sted onsdag den 6. april i London. I dag, tre uger inden det hele går løs, er de formede priser på tre af de fire rygtede modeller sluppet ud.
Det er den velkendte webshop, Oppomart, der gør sig i at sælge kinesiske smartphones fra blandt andet OPPO, Huawei, OnePlus, Xiaomi, Meizu og ZTE, som har afsløret priserne på de tre kommende Huawei-modeller sammen med specifikationerne.
Læs også: Huawei inviterer til event: P9 lanceres den 6. april
Hvis de opgivne priser fra Huawei er til at tro på, vil den almindelige P9-variant med en 5,2” Full HD-skærm, Huaweis egen Kirin 950-processor, 3 GB RAM og 32 GB intern lagerplads komme til at koste $499 i udlandet.
Er 5,2” ikke stort nok til dig, vil Huawei igen i år være klar med en større og kraftigere P9 Max-variant. Den er 6,2” stor og har en WQHD-opløsning, en Kirin 955-processor, 4 GB RAM samt 64 GB intern lagerplads. Prisen følger selvfølgelig også derefter, som lyder på $699.
Til sidst er der den lille P9 Lite-variant med en mindre 5” skærm – stadig i Full HD-opløsning som den normale P9, men med 2 GB RAM, 16 GB intern lagerplads og en Snapdragon 615-processor. Den vil have en attraktiv pris på kun $299 ifølge webshoppen.
Læs også: Første rigtige billeder af Huawei P9 dukker op
Alle varianter vil desuden have samme kamera-setup med to sensorer på bagsiden på 12 megapixel, der er udstyret med laserautofokus og optisk billedstabilisering.
Her er de danske cirkapriser
Det er selvfølgelig kun til at spå om, hvad priserne bliver her i Danmark, såfremt dette er de korrekte udenlandske priser. En smartphone som Huawei P8 Lite fik et udenlandsk prisskilt på $249, som i Danmark blev til en vejledende pris på 2.199 kroner – altså cirka 30 % dyrere. Hvis det prisforhold bliver det samme igen i år, er et forsigtigt bud på priserne som følger:
- Huawei P9: Cirka 4.400 kroner
- Huawei P9 Max: Cirka 6.150 kroner
- Huawei P9 Lite: Cirka 2.630 kroner
Intet er selvfølgelig officielt, før Huawei selv går på scenen og løfter sløret for de tre telefoner. Det sker som bekendt onsdag den 6. april.
Seneste nyt
Redaktionen følger op med den seneste udvikling om emnet. mobilsiden har holdt fast i temaet. 14/3/2016 samlede vi op på historien og publicerede fortællingen Forsikringsselskab: iPhone 6S er mere hårdfør end Samsung S7 – Klik her for den efterfølgende artikel.. Få også seneste nyt om sagen her.