Redmi Note 11 – mobil med høj ydeevne til en billig pris

Redmi Note 11 imponerer med høj ydeevne og fine specifikationer til en overraskende billig pris. Se funktioner og specikationer om Redmi Note 11.

Redmi Note 11 – mobil med høj ydeevne til en billig pris

Den Xiaomi-ejede smartphoneproducent Redmi er nu klar med to nye mobiltelefoner i Danmark: Redmi Note 11 Pro og Note 11. I denne artikel kigger vi nærmere på den billigste, Redmi Note 11, der byder på imponerende ydeevne og specifikationer til en attraktiv pris. Den store model, Redmi Note 11 Pro, kan du læse alt om her.

Se også: Sammenlign priser på Xiaomi-telefoner

Spækket med god hardware for alle pengene

Redmi er kendt for at tilbyde mobiltelefoner, hvor man får meget for pengene – og Note 11 er ingen undtagelse. For en lanceringspris på 1.790 kroner, er der meget mobiltelefon for pengene i Redmi Note 11. Redmi Note 11 er udstyret med en Qualcomm Snapdragon 680-chip, op til 6GB LPDDR4X RAM og UFS 2.2 lagerplads med enten 64 eller 128 GB. Lagerpladsen kan desuden udvides med et MicroSD-kort på op til 1 TB.

Skærmen er en 6,4 tommer AMOLED-skærm i fuld HD med 90 Hz-opdateringshastighed, der giver en flydende og hurtig oplevelse.

Batteriet i Redmi Note 11 er på 5.000 mAh, der forventes at give op til to dages batteritid. Opladningen sker hurtigt med en 33W-oplader, der er inkluderet i salgsæsken.

Redmi Note 11 kommer med Android 11 og MIUI 13-brugerfladen. Der bliver ikke nævnt noget om fremtidige software- og sikkerhedsopdateringer.

Redmi Note 11
Redmi Note 11 kommer i farverne Graphite Gray, Twilight Blue og Star Blue.

Se også: Test af Redmi telefoner

Firedobbelt kamera

Der er lagt op til en alsidig kamera-oplevelse i Redmi Note 11, der byder på et bagkamera med hele fire kamera. Først og fremmest finder man en stor 50 megapixel hovedsensor med blænde f/1,8. Derudover sidder der et 8 megapixel ultravidvinkelkamera, 2 megapixel makrokamera og 2 megapixel dybdekamera på bagsiden. Den optager video i fuld HD ved 30 fps.

Frontkameraet er på 13 megapixel og dette optager også fuld HD-video ved 30 fps.

Redmi Note 11 kommer med kamerafunktioner som Night Mode 2.0, Kaleidoscope og Vlog Mode, som er velegnede til at tage snapshots eller korte videoer.

Pris og tilgængelighed på Redmi Note 11

Redmi Note 11 har en vejledende pris på 1.990 kroner, men vil i forbindelse med lanceringen bliver solgt til en billigere pris på 1.790 kroner.

Se også: De bedste telefoner fra Xiaomi