Rygte: Samsung Galaxy S25 Edge ramt af stor forsinkelse

Den ultratynde Galaxy S25 Edge er angiveligt blevet forsinket med op til to måneder, påstår seneste rygter. Årsagen til forsinkelsen er uklar.

Rygte: Samsung Galaxy S25 Edge ramt af stor forsinkelse

Rygterne fortalte, at Samsung skulle have lanceret Galaxy S25 Edge den 15. april, men nu skulle lanceringen pludselig være udsat.

Se også: Top 5: De absolut bedste mobiler

Lanceringen kan være rykket frem til juni

Tilsyneladende er Galaxy S25 Edge blevet ramt af forsinkelse i sidste øjeblik. Forsinkelsen vil sandsynligvis skubbe lanceringen af Galaxy S25 Edge til maj eller juni, lyder det fra flere kilder.

Årsagen til forsinkelsen af Samsung Galaxy S25 Edge, der er producentens spritnye bud på en ultratynd premium-mobil, er ukendt. Tilsyneladende skulle det ikke skyldes kvalitetsproblemer, men en rapport siger, at der var et internt “behov for at revurdere tidsplanen”.

Man kunne spekulere i, at Samsung har valgt at rykke lanceringen tættere på iPhone 17-præsentationen, hvor Apple løfter sløret for iPhone 17 Air, der bliver deres bud på en ultratynd mobil.

Der bliver angiveligt tale om en online-præsentation, hvor S25 Edge præsenteres med pris, specifikationer og en udgivelsesdato.

En lanceringsdato for Galaxy S25 Edge i juni ville placere den kun få uger foran Samsungs næste foldbare lancering, som forventes i juli 2025.

Samsung Galaxy S25 Edge vil hardwaremæssigt minde om Galaxy S25-serien, men den vil have en stor skærm på 6,7 tommer og en tykkelse på under 5 millimeter.

Ovenstående er udelukkende rygter – der er altså intet konkret fra Samsung endnu.

Se også: Top 5: De absolut bedste iPhones

Alternativer til Samsung Galaxy S25 Edge

Samsung er ikke de eneste, der i 2025 rygtes at lancere en ultratynd mobil. Også Apple rygtes at have en meget tynd iPhone 17 på vej.

iPhone 17 Air, som den rygtes at hedde, vil angiveligt erstatte Plus-modellen. Den vil have ringere specifikationer, men til gengæld være mere lommevenlig og stadig have en stor skærm.

Og ligesom Galaxy S25 edge vil den forsøge at overvise forbrugerne med dens tynde design.

Se også: Top 5: De absolut bedste Samsung-mobiler