Rygte: Xperia X3 kommer allerede i november
Så er den længe ventede Sony Ericsson mobil med kodenavnet Rachael på trapperne. Rachael, eller Xperia X3 er den tredje i Xperia serien, men bliver Sony Ericssons første Android-mobil.
Xperia X3 var ellers først ventet i starten af 2010, men nu lyder det til, at Xperia X3 bliver præsenteret allerede i starten af november 2009.
Xperia X3 har en Snapdragon-processor fra Qualcomm, 4″ WVGA touchscreen, otte-megapixels kamera med autofokus, Turbo 3G, Wi-Fi, GPS, 3,5 mm jack-tilslutning og standard micro-USB-stik.
Rachael kommer i to farver, sort og hvid.