Så er jailbreak klar til iPhone OS 3.1
iPhone-brugere med hang til andre applikationer end dem, der findes i App Store, kan nu jailbreake deres telefoner – også selv om de kører version 3.1, 3.1.1 eller 3.1.2 af styresystemet.
Der er tale om et nyt jailbreak-program, som har fået navnet ‘blackra1n’. På Danmarks største mobilforum, Mobildebat.dk, kan man læse, at jailbreak-processen skulle være blevet betydeligt lettere at gå til end førhen.
Læg mærke til, at der ikke er tale om unlock, og at det foreløbig kun er frigivet til Windows.
Du kan følge tråden om ‘blackra1n’ på Mobildebat.dk ved at klikke her.
Husk, at du bryder softwarelicensen, hvis du vælger at jailbreake din iPhone.