Sådan kan iPhone 14 overraske os alle

Gemmer Apple på en stor overraskelse? Selvom vi har en masse viden om den kunne Apple alligevel overraske os alle, når iPhone 14 bliver lanceret i næste uge.

Sådan kan iPhone 14 overraske os alle

Der kommer snart nye iPhones på markedet. Vi tror allerede vi ved alt om den, men Apple kunne ende med at overraske os alle, når iPhone 14 præsenteres i næste uge. iPhone 14 kunne nemlig blive den første smartphone med indbygget satellitforbindelse.

Se også: De bedste iPhones på markedet nu

iPhone med satellit-telefon

Apple har måske allerede givet nogle skjulte hints. Navnet på det kommende event er “Far out”, hvor invitationen ligner stjernehimmel – med stjerner formet som en Apple-logo. Rygterne går på, at Apples iPhone 14 udstyres med satellit-funktion, som vil gøre den til den første af sin slags.

Hvorfor en iPhone med satellit?

Men hvad skal man egentlig med satellit i en iPhone, der allerede byder på 2G, 3G, 4G og 5G? Det er der en god forklaring på. Står man i en situation, hvor der absolut ingen mobildækning er, kan satellitforbindelse være en redning. Det kan være under ekstreme situation, hvor de normale kommunikationsveje bliver afbrudt. En eksempel på dette er krigen i krig i Ukraine, og andre kunne være skovbrande, oversvømmelser og andre scenarier.

Hvordan det kommer til at fungerer i iPhone 14 er endnu uvidst. Men der spekuleres i, at Apple vil tilbyde et abonnement, hvorved der kan anvendes satellittelefon i hele verden til en månedlig pris.

Andre nye rygter om iPhone 14?

Satellitforbindelse i en iPhone vil være en stor overraskelse, men bestemt ikke usandsynlig. Hvis det virkelig er tilfældet er der uden tvivl en række konkurrenter, der får travlt. Sammen med disse rygter er der dukket nye informationer op om kameraet i iPhone 14, som får en gedign opgradering.

iPhone 14 Pro og Pro Max skal nemlig være meget bedre til natfotografering og til at tage billeder i svagt lys.

Alle disse forbedringer skulle samtidig betyde, at prisen på iPhone 14 stiger.

Læs også: iPhone 14: Seneste rygter og lanceringsdato