Apple prøver igen med iPhone Air

Apple har angiveligt ikke opgivet den super tynde mobil iPhone Air. Næste års model får opgraderinger, som skal gøre den mere attraktiv, afslører rygter.

Apple prøver igen med iPhone Air

iPhone Air styrtdykker i pris efter skuffende salg – nu vil Apple forsøge at redde serien med bedre kamera og lavere priser på næste generation.

Se også: De absolut bedste iPhones

Apple forsøger med ny iPhone Air i 2026

Det skulle have været Apples næste store design-ikon, men virkeligheden har ramt iPhone Air hårdt. På det danske marked lagde telefonen ud med en selvsikker pris på 8.999 kr., men manglende interesse har sendt prisen i frit fald.

I dag kan den findes helt nede omkring 7.500 kr., som er et sjældent set prishop for et nyt Apple-produkt.

Den ultra-tynde profil var ikke nok til at overbevise forbrugerne, der i stedet har valgt iPhone 17 eller Pro-modellerne. Det har fået Apple til at planlægge en redningsaktion med næste generation.

To afgørende ændringer i støbeskeen

For at gøre den kommende iPhone Air 2 mere attraktiv, peger rygterne på to væsentlige forbedringer, der skal rette op på forgængerens svagheder:

  • To kameraer på bagsiden: Den nuværende model er begrænset af et enkelt 48-megapixel kamera på bagsiden. Selvom det leverer god kvalitet, føles det utilstrækkeligt til prisen og modellen mangler på grund af denne begrænsning funktioner i kameraet. iPhone Air 2 forventes derfor at få tilføjet en Ultra Wide-linse, hvilket gør kamerasystemet langt mere alsidigt.
  • En mere attraktiv pris: Apple har indset, at en startpris på 8.999 kr. er for høj for en telefon, der på papiret er kompromisfyldt med kortere batteritid, færre højttalere, ringere kamera og færre funktioner end sine søskende. Derfor arbejdes der på en lavere prissætning for næste generation.

Selvom iPhone Air hyldes for sit dristige og ultra-tynde design, har de tekniske kompromiser været for store for mange. Apple forventes først at sende den forbedrede iPhone Air 2 på gaden i foråret 2027.

Se også: Find den bedste mobil til prisen hos Xiaomi

Det bedste iPhone-køb lige nu?

Hvilken iPhone giver mest valuta for pengene lige nu? Her giver vi et overblik over de bedste iPhones til prisen.