Samsung Galaxy Note 10.1 får nu også Jelly Bean
Samsung er virkelig gået i en opdaterings-mode lige for tide, da nu også Galaxy Note 10.1, er begyndt at modtage Android 4.1 Jelly Bean.
Ifølge Sammobile.com er Galaxy Note 10.1 brugere i Tyskland begyndt at melde om en kæmpe opdatering på hele 441,3 megabytes.
Opdateringen giver tablet-enheden Android 4.1.1 hvilket er Jelly Bean software, og betyder at forbrugerne kan forvente en langt mere flydende og hurtig oplevelse af produktet.
Ifølge Samsungs egen opdaterings-status skulle præcis denne opdatering også begynde sin udrulning i december, og fortsætte helt ind i januar.
Der kan derfor godt gå et par uger endnu, før de første danske forbrugere begynder at se opdateringen, men den er på vej.
