Samsung Galaxy Note 7: Sådan lyder de første anmeldelser
Samsung kunne for to uger siden løfte sløret for den længe ventede Galaxy Note 7, og selv om der har været forsinkelser i visse dele af verden grundet den enorme interesse for topmodellen, nærmer telefonen sig så småt en udgivelse her i Danmark.
På Mobilsiden.dk har vi allerede fået fingrene i Note 7, og mens du venter på, at anmeldelsen kommer ud, kan du få et godt indblik i, hvad dommen over telefonen er i det store udland. Her har mange medier nemlig haft adgang til Note 7 i længere tid, og derfor er langt de fleste anmeldelser publiceret i dag.
Læs også: Samsung Galaxy Note 7 – første hands-on [WEB-TV]
Nedenfor følger derfor en kort opsummering af anmeldelser af Samsung Galaxy Note 7 fra henholdsvis The Verge, CNET, Engadget, PCMag, TechCrunch, Android Authority og TechRadar.
The Verge: Note 7 udnytter Samsungs mange års ekspertise i at lave store telefoner, og hardwarens design og softwarefunktionerne løfter den over konkurrenterne. Det er den store telefon, du kan købe, hvor der er gået mindst på kompromis, og den tvinger dig ikke til at give afkald på noget som helst af det, der gør store telefoner så gode.
Det gode:
- Utrolig smukt, velfungerede design
- Smuk skærm
- Bedste kamera i sin klasse
Det dårlige:
- Høj pris
- Bloatware fra teleselskaber
- Apps der går igen
Bedømmelse:
- Design: 10 ud af 10
- Skærm: 10 ud af 10
- Kamera(er): 9 ud af 10
- Modtagelse/opkaldskvalitet: 9 ud af 10
- Ydelse: 9 ud af 10
- Software: 8 ud af 10
- Batteritid: 9 ud af 10
- Økosystem: 9 ud af 10
- Samlet bedømmelse: 9,3 ud af 10
Læs hele The Verges anmeldelse af Samsung Galaxy Note 7 her.
CNET: Galaxy Note 7 er den bedste kompromisløse telefon med en stor skærm, du kan købe, hvis pris ikke har nogen betydning. Alle ud over de mest passionerede stylus-elskere vil dog være lige så godt stillede med de billigere S7-modeller.
Det gode:
- Smuk. Samsungs bedste design
- God batteritid, hastighed og gode funktioner
- Masser af plads med 64 GB lager
- Generel forbedring i forhold til Note 5
Det dårlige:
- Dyrere end de fleste andre Android-telefoner
- En smule tung
- Stadig små problemer med at skrive med S Pen-stylus
- Små sandpartikler kan få S Pen til at sætte sig i spænd
Bedømmelse:
- Design: 9 ud af 10
- Funktioner: 9 ud af 10
- Ydelse: 8 ud af 10
- Kamera: 9 ud af 10
- Batteri: 10 ud af 10
- Samlet bedømmelse: 9 ud af 10
Læs hele CNETS anmeldelse af Samsung Galaxy Note 7 her.
Engadget: Samsungs nye Galaxy Note 7 er en fantastisk smartphone, der forener førsteklasses ydelse med et komfortabelt, vandbestandigt design. Brug for mere? Telefonen formår at sætte kryds i næsten alle felter på vores liste.
Det gode:
- Komfortabelt og godt design
- Ydelse i topniveau
- Smuk, kurvet skærm
- Fremragende batteritid
- Et af de bedste mobilkameraer
- TouchWiz er blevet bragt i orden
Det dårlige:
- Dyr
- Iris-scanner virker ikke godt med briller
- S Pen-funktioner vil ikke overbevise nye personer
- Opdateret S Pen føles skrøbelig
Bedømmelse:
- Modtagelse og opkaldskvalitet: 10 ud af 10
- Skærm: 9,5 ud af 10
- Batteritid: 9,2 ud af 10
- Kamera: 10 ud af 10
- Brugervenlighed: 8 ud af 10
- Design og formfaktor: 10 ud af 10
- Portabilitet (størrelse/vægt): 9,3 ud af 10
- Understøttelse af indhold: 6 ud af 10
- Holdbarhed: 8,5 ud af 10
- Økosystem: 8 ud af 10
- Samlet bedømmelse: 9,2 ud af 10
Læs hele Engadgets anmeldelse af Samsung Galaxy Note 7 her.
PCMag: Samsung Galaxy Note 7 er den mest attraktive og kraftige phablet, du kan købe, men den er også den dyreste.
Det gode:
- Top-ydelse
- Fantastisk skærm
- Forbedret design af S Pen og funktionalitet
- Nem at betjene trods størrelsen
- Fantastisk, karakteristisk edge-design
Det dårlige:
- Dyr
- Bloatware fra teleselskaber
Bedømmelse:
- 4,5 ud af 5
Læs hele PCMags anmeldelse af Samsung Galaxy Note 7 her.
TechCrunch: Note 7 gør et fortræffeligt arbejde med at kombinere nogle af de bedste funktioner fra Note- og Galaxy S7-serierne samtidig med at lægge endnu flere funktioner ovenpå. I nogle tilfælde kan funktioner såsom iris-scanning føles lidt overdrevet, men set som en helhed kan der næppe være nogen tvivl om, at den nye Note har en pokkers masse at tilbyde.
Det gode:
- Smuk, kurvet kant-til-kant-skærm
- Forbedret batteri
- Bonus-sikkerhedsfunktioner
Det dårlige:
- Dyr
Bedømmelse:
- TechCrunch giver ikke bedømmelser.
Læs hele TechCrunchs anmeldelse af Samsung Galaxy Note 7 her.
Android Authority: Vi tøver generelt med at kalde en telefon for ’den bedste’, og i denne anmeldelse har vi overvejet det – men hvis du ærligt kan sige, at du har brug for en lettilgængelig stor skærm, høj lagerkapacitet med udvidelig lagerplads, god batteritid, en førsteklasses kameraoplevelse, en af de mest featuretunge Android-efterfølgere nogensinde og/eller en S Pen, der ikke giver op, så behøver du ganske simpelt ikke at kigge længere væk end efter Galaxy Note 7.
Det gode:
- Symmetrisk design. Gør en stor telefon nem at betjene
- Avanceret skærm med Always On Display og Screen Off Memo
- IP68-certificering
- Top-ydelse
- 64 GB lager med microSD-plads
- Batteri holder lang tid, især med driftssikre strømmuligheder
- Hurtig opladning – kablet og trådløs
- Samsungs brugerflade ser mere ensartet ud, men er fyldt til randen med funktioner
- S Pen er stadig brugbar, men nu sjovere med GIF-skabning
- Kameraoplevelse er stadig i første klasse
Det dårlige:
- Mere RAM ville have gjort en stor forskel
- Mange specifikationer forbliver de samme som Galaxy S7 edge
- Højttaleren i bunden er ganske simpelt ikke god
- Utal af funktioner kan være overvældende
- For meget af det gode og en læringskurve fyldt med information er nødvendig for at få mest ud af telefonen
Bedømmelse:
- Batteri: 9,5 ud af 10
- Skærm: 9,5 ud af 10
- Kamera: 9 ud af 10
- Ydelse: 9 ud af 10
- Software: 9 ud af 10
- Design: 9,5 ud af 10
- Samlet bedømmelse: 9,3 ud af 10
Læs hele Android Authoritys anmeldelse af Samsung Galaxy Note 7 her.
TechRadar: Galaxy Note 7 tager Samsungs bedste telefon til dato – S7 edge – og udvider den med en 5,7” kurvet skærm og tilføjer en S Pen-stylus. Den har det samme førende kamera og specifikationer, men den er tiltænkt store hænder med ligeledes store punge.
Det gode:
- Elegant, kurvet design
- Samsungs førende kamera
- Ny S-Pen-funktionalitet
- Vandbestandig, microSD-kort
Det dårlige:
- Ekstremt dyr
- Følsomme kapacitive knapper
- Højttaler i bunden
Bedømmelse:
- 4,5 ud af 5
Læs hele TechRadars anmeldelse af Samsung Galaxy Note 7 her.
Mere om sagen
Emnet er stadig aktuelt. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 4/8/2016 vinklede vi sagen videre med en ny vinkling på emnet Sammenligning: Samsung Galaxy Note 7 vs. Note 4 – Følg den videre histore her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..