Samsung Galaxy S26 kan blive verdens hurtigste

Samsung Galaxy S26-serien kan få et gevaldigt boost i ydeevne, som sætter både Apples iPhone 17 og bedste Android-konkurrenter til vægs.

Samsung Galaxy S26 kan blive verdens hurtigste

Samsungs kommende Galaxy S26-serie udstyres med et nyt Exynos 2600-chipsæt, som ser ud til at vanvittig ydeevne.

En bekymring er, om det vil gå ud over batteritiden – læs om de store forbedringer her.

Se også: Forbedred dig på Galaxy S26 Ultra – læs rygterne

Massiv ydelses-boost i Samsung Galaxy S26

Når Samsung lancerer Galaxy S26-serien bliver det angiveligt med et Exynos 2600-chipsæt her i Europa – og angiveligt med gevaldige forbedringer.

Samsung’s kommende Exynos 2600 ser ud til at sætte et markant tempo for AI, CPU og grafik i Galaxy S26-serien. Ifølge nye rapporter leverer chippen forbedringer, der overgår både Snapdragon 8 Elite Gen 5, som sidder i de bedste nye Android-mobiler, og Apple A19 Pro, som sidder i iPhone 17-serien, med tydelige marginer.

  • NPU/AI: Op til 6× hurtigere end Apples A19 Pro og ca. 30 % over Snapdragon 8 Elite Gen 5.
  • CPU (multi-core): Omtrent +14 % højere ydelse.
  • GPU: Op til +75 % hurtigere end A19 Pro og 29 % hurtigere end Snapdragon 8 Elite Gen 5.

Hvis tallene holder, kan Exynos 2600 løfte alt fra on-device AI og billedbehandling til gaming med højere og mere stabile frame rates. Den kan altså blive verdens hurtigste mobiltelefon.

Ovenstående er baseret så rygter, så tag det med et gran salt.

Se også: Sammenlign priser og specifikationer på mobiltelefoner

Hvad med batteritiden i Galaxy S26?

Samsungs Exynos-chips har ikke haft det bedste ry. Historisk set er de langsommere end konkurrenterne, mere strømkrævende og bliver hurtigere for varme.

Alligevel giver det mening for Samsung at bruge egne chip­sæt – det kan sænke omkostningerne og i teorien gøre optimering til Galaxy-telefoner lettere. I praksis har det bare sjældent været noget, som Samsung har været gode til.

Derfor læser vi de nye rygter om Exynos 2600 i Galaxy S26 med en smule skepsis. Lever den virkelig det markante ydelsesløft, som kilderne lover, er det en kæmpe sejr. Men kan Samsung samtidig optimere strømforbrug og varme, så batteritid og stabilitet matcher eller overgår rivalerne?

Vi tillader os at tvivle, men skarpere konkurrence er godt for forbrugerne, så vi håber, at Exynos 2600 bliver gennembruddet.

Se også: De fem bedste smartphones i 2025

Perspektivering

Hvilken mobiltelefon giver mest for pengene? Her kan du se de mobiler, som giver mest til prisen.

Se også: Test og anmeldelse af de nyeste smartphones