Samsung Galaxy Tab 3 præsenteret
Samsung Electronics har netop præsenteret deres nyeste tablet – en Galaxy Tab 3. Den nye tablet fra Samsung er en 7 tommer tablet.
– Samsung Galaxy Tab 2 – for dyr og uden ambitioner (produkttest)
Galaxy Tab 3 kommer med en 1.2 GHz processor, 8 GB eller 16 GB intern hukommelse (med mulighed for udvidelse på op til 64 GB), 3 megapixels kamera, 1,3 megapixels frontkamera og et 4.000 mAh batteri.
Skærmen er en 7 tommer WSVGA med en opløsning på 1.024 x 600 pixel, samt 169 PPI og under motorhjelmen er Android 4.1.
WiFi-versionen lanceres globalt i maj måned, mens modellen med 3G først vil følge i juni måned. Det skriver Engadget.com.
Galaxy Tab 3 7.0 kommer også i en mere kompakt og lettere version end de tidligere – dens fysiske mål er 188.0 x 111.1 og 9.9 mm og en vægt på 306 gram.