Samsung Galaxy Z Fold 7: Rygter, specifikationer og pris
Vi kan nu tælle dagene ned til Samsung løfter sløret for nye foldbare mobiltelefoner i Galaxy Z Fold- og Flip-serien, som der er meget store forventninger til.
I denne artikel samler vi alle de lækkede informationer om topmodellen Samsung Galaxy Z Fold 7 med design, specifikationer, forventet pris og lanceringstidspunkt.
OBS: Artiklen opdateres løbende med nye informationer om Samsung Galaxy Z Fold 7. Senest er artiklen opdateret den 24. juni 2025.
Se også: Samsung lancerer Galaxy Z Fold 7: Imponerende mobil
Designet på Samsung Galaxy Z Fold 7
Samsung Galaxy Z Fold 7 ser ud til at få en række designforbedringer, som både gør enheden mere elegant og praktisk. Ifølge lækkede oplysninger vil den indvendige skærm være på 8,2 tommer, mens den ydre skærm måler 6,5 tommer – begge med AMOLED-teknologi og 120 Hz opdateringshastighed.
Enheden forventes desuden at blive den tyndeste Fold-model hidtil, med en tykkelse på blot 4,5 mm udfoldet og 9 mm sammenfoldet.
Skærmrammerne ser også ud til at blive betydeligt smallere, helt ned til 1 mm, hvilket giver et mere kant-til-kant visuelt udtryk. Et nyt hængselsystem er på vej og skal reducere synligheden af foldelinjen og samtidig øge holdbarheden. Der er også rygter om en titaniumramme, som både kan gøre telefonen lettere og mere robust.

Specifikationer på Samsung Galaxy Z Fold 7
Ud over en meget større foldbar skærm vil Samsung Galaxy Z Fold7 få en række andre gode opgraderinger, ifølge rygterne.
Under motorhjelmen forventes Galaxy Z Fold 7 at være udstyret med Qualcomm Snapdragon 8 Gen 3 for Galaxy, men kan også få Samsungs egen Exynos 2500.
Kameraet ser ud til at få en markant opgradering, hvor hovedsensoren bliver på hele 200 megapixel – et stort spring fra tidligere modeller – sandsynligvis samme sensor som i Galaxy S25 Ultra.
Batteriet ventes fortsat at have en kapacitet på 4.400 mAh med 25 Watt hurtigopladning, hvilket tyder på, at Samsung satser mere på optimering end øget kapacitet. På softwaresiden forventes telefonen at blive lanceret med Android 16 og One UI 8, som vil introducere nye AI-funktioner og forbedret multitasking – noget, der passer godt til en foldbar enhed.
S Pen-understøttelse er stadig usikker. Nogle rygter peger på, at den vil være understøttet, mens andre tyder på det modsatte. Det bliver derfor interessant at se, hvad Samsung ender med at beslutte i forhold til denne funktion.
Se også: Android 16 annonceret med stort redesign
Pris og lancering
Seneste lækkede informationer om Samsung Galaxy Z Fold 7 fortæller, at den sandsynligvis stiger i pris. Man kan derfor forvente, at Galaxy Z Fold 7 vil koste fra cirka 16.000 kr.
Samsung har meddelt, at næste Unpacked-event afvikles den 9. juni. Her forventes de at lancere Galaxy Z Fold 7 og Flip 7.
Se også: De bedste mobiltelefoner fra Samsung
Alternativer til Samsung Galaxy Z Fold 7
Samsung Galaxy Z Fold7 bliver næsten uden tvivl en af markedets bedste foldbare mobiltelefoner, men det bliver ikke uden konkurrence.
Der er nemlig flere og flere mobilproducenter, som tilbyder foldbare mobiltelefoner, heriblandt Google, Motorola og andre.
Her kan du se de fem absolut bedste foldbare mobiltelefoner i 2025.