Samsung: Jelly Bean udrulles til Galaxy S III i Danmark

De første Samsung Galaxy S III ejere modtager netop nu Android 4.1 Jelly Bean. Læs mere her.

Samsung: Jelly Bean udrulles til Galaxy S III i Danmark

Ventetiden er langt om længe ovre for de første danske Galaxy S III ejere, Android 4.1 Jelly Bean er lige nu på vej ud.

Men meget overraskende er det ikke de helt almindelige ulåste og un-brandede Galaxy S III enheder, der modtager opdateringen først, denne gang er det teleselskabet 3’s kunder med en branded / ”låst” Galaxy S III der er først i køen.

Samsung skriver på deres Facebook-side i en kommentar til en bruger, at det er korrekt at Jelly Bean er på vej ud til de første danske Galaxy S III kunder, men opdateringen kommer ikke direkte fra dem, men fra teleselskabet 3.

Samsung har nemlig valgt at give tilladelse til at de individuelle teleselskaber kan frigive Jelly Bean softwaren så snart de er klar, og 3 er altså de første som er det.

Samsung skriver samtidig på Facebook-siden at alle der ikke har en branded / ”låst” Galaxy S III får deres opdatering i oktober, hvilket betyder der maksimalt er syv dage tilbage.

 – ”Jelly Bean er præcis blevet frigivet til 3-kunder. Den ubrandede opdateringen til alle med en ikke-låst telefon kommer stadig på et tidspunkt her i oktober. Beklager! Men har du ikke en 3-telefon, så er det til gengæld begrænset, hvor længe du skal vente nu,” skriver en Samsung medarbejder på Facebook.

Læs mere i Samsungs kommentar til brugerne på Samsungs Facebook-side.

Samsung Galaxy S III Jelly Bean
Skærmbillede fra en branded Galaxy S III fra teleselskabet 3. (Foto: Androidforum.dk)

Mere til sagen

Siden redaktionen kørte opslaget er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 28/9/2012 kørte vi artiklen om Køen til iPhone 5 er startet i Danmark (opd. kl. 00.33) – Den videre historie kan du læse her. Se også seneste nyt om tematikken her..