Samsung lancerer Gauss – generativ AI først til Galaxy S24
Samsung har på Samsung AI Forum 2023 annonceret sin egen generative AI-model, kaldet Gauss. Gauss vil blive introduceret på Galaxy S24, der lanceres i starten af 2024.
Se også: Laveste priser på smartphones
Samsung Gauss skal gøre mobilbrugen smartere
Gauss, der har fået sit navn fra matematikeren Carl Friedrich Gauss, som grundlagde normalfordelingsteorien, der anses for at være rygraden i AI (kunstig intelligens) og ML (maskinlæring) teknologier.
Gauss består af Samsung Gauss Language, Samsung Gauss Code og Samsung Gauss Image – hver del er skræddersyet til sin specifikke opgave.
Samsung Gauss Language er en model, der forstår menneskeligt sprog og genererer svar. Den kan øge produktiviteten ved at hjælpe med opgaver som at skrive e-mails, redigere og sammenfatte dokumenter, oversætte sprog og skrive. Den kan også muliggøre smartere enhedsstyring af smart home-produkter.
Samsung Gauss Code er en model, der specialiserer sig i kodesprog. Den har en kodeassistent kaldet ‘code.i’, som vil blive brugt internt af Samsung. Den bruges til hurtig og nem softwareudvikling via en interaktiv grænseflade. Den understøtter kodebeskrivelse og generering af testcases.
Samsung Gauss Image gør det nemt at skabe og redigere billeder. Det kan ændre stilen på et billede, konvertere billeder i lav opløsning til billeder i høj opløsning og tilføje ting til et eksisterende billede. Den kan også skabe helt nye billeder blot ved hjælp af en lille tekstbeskrivelse.
Se også: Test af Samsung-telefoner
Samsung Gauss først på Galaxy S24
Det er endnu ikke officielt, men det er meget forventeligt, at den kommende Galaxy S24-serie bliver de første Samsung-enheder med Gauss.
Gauss vil på Samsung Galaxy S24, og fremtidige enheder, kunne køre på selve enheder. Dette giver en kortere responstid, mulighed for at bruge funktionerne uden dataforbindelse og større sikkerhed.
Til formålet har Samsung oprettet et “AI Red Team”, som er baseret på principperne for AI-etik. Opgaven for dem består i, at kontrollere privatlivs- og sikkerhedsspørgsmål i forskellige faser af AI, lige fra dataindsamling til resultatdannelse.
Se også: Brugte iPhones med garanti