Samsung lancerer hårdfør Galaxy Xcover 4
Skal din smartphone holde til mere end bare dagen og vejen, er Samsungs nyeste XCover-smartphone en oplagt mulighed.
Med Galaxy XCover 4 introducerer Samsung nemlig den fjerde generation af de særligt hårdføre XCover-smartphones, som debuterede i 2011.
I sin fjerde inkarnation er displayet vokset fra 4,5 til 5 tommer, mens det samtidig står væsentligt skarpere takket være sin Full HD opløsning. Smallere skærmkanter gør samtidig, at den kun er vokset 3mm i bredden i forhold til forgængeren.
Læs også: Samsung er fortsat verdens største mobilproducent
En dykkermobil – UPDATE
Med opdateringen er telefonen nu IP-68 certificeret ned til 5 meter. Det betyder, at den kan holde sig vandtæt under kontrollerede forhold ned til 5 meter dybt vand i op til 30 minutter.
[UPDATE] At Galaxy Xcover 4 IP68-godkendt til 5 meter er en fejl i den modtagne specifikation. Galaxy Xcover 4 er kun IP68 godkendt til halvanden meters dybde i en halv time.
Mobilen er samtidig fortsat både vibration-, stød- og støvsikret efter den militærgodkendte MIL-810G-STD standard.
”For Samsung er det vigtigt altid at tilbyde vores kunder produkter, der er på forkant og imødekommer deres behov, udfordringer og ønsker. XCover 4 er en smartphone, der er designet til at modstå de mest ekstreme miljøer samtidig med at den har alle de smarte funktioner, man forventer af sin telefon, hvilket er noget en stor del af vores forbrugere efterspørger,” siger Andreas Bergqvist, nordisk produktchef for telecom hos Samsung.
Se også. Vandtæt mobil, ja tak!
Styrket software og hardware
Bag det stærke ydre, gemmer sig også en overhaling af motorrummet som nu får en mere vaks quad-core processor på 1,4 GHz mens Android nu er opdateret til version 7.0 Nougat. Batteriet råder over 2.800 mAh – 27 procent mere end i XCover 3. Lagerpladsen er fordoblet til 16GB mens RAM øges til 2GB.
Kameraet er også styrket og har nu både 13 megapixels samt F/1,9 optik at arbejde med. Foran finder du et 5 megapixel selfiekamera.
Samsung Galaxy XCover 4 får dansk debut den 12. april i Danmark. Vejledende pris lyder på i alt 2.199 kroner.
Læs også: Samsung Galaxy S7 active dumper test: Er ikke vandafvisende