Samsung og LG er måske klar med 5G mobiler til MWC 2019
Mobile World Congress er årets største mobilevent, hvor producenter fra hele verden viser det nyeste af det nyeste frem. Vi har tidligere set Samsung lancerer deres nyeste flagskibe her, hvilket de nu i stedet afholder seperate events for. Om de har besluttet at lave om på dette er usandsynligt, men ifølge The Korea Herald, så vil Samsung lancerer deres første 5G smartphone til eventet i Barcelona.
Ifølge rygterne kommer der tre nye Galaxy S-modeller og derudover en 5G telefon. Sandsynligvis præsenterer Samsung Galaxy S10 til deres eget event, men tager 5G mobilen med til Barcelona. Det er ikke blevet bekræftet af Samsung, men det er tilgengæld bekræftet at Samsung arbejder på en 5G telefon med bl.a. Sprint, Verizon og AT&T.
Læs også: Qualcomm annoncerer Snapdragon 855 processor til 5G-telefoner
LG er også med på 5G
LG Electronics, som vi på mobilfronten ikke hører så meget til i Danmark, har åbenbart også planer om at tage en 5G telefon med til Mobile World Congress.
“LG had been expected to introduce 5G phones around May in Korea and the United States, but the company’s new mobile business leadership has changed the plan recently not to be a latecomer in the 5G market,”
har The Korea Herald fået ud af en pålidelig kilde fra branchen. 5G telefonen fra LG bliver højest sandsynligt en opgraderet udgave af LG G7, med Qualcomms 5G chip, Snapdragon 855. Om LG går så langt at give den navnet LG G8 er også muligt, men der er åbenbart også en mulighed for, at LG kommer med et helt nyt navn til den.
Både Samsungs og LGs 5G telefoner kommer angiveligt i butikkerne fra marts måned. Mobile World Congress 2019 afholdes i Barcelona i dagene 25-28 februar.