Samsung udvider sit selvreparationsprogram til at dække Europa
Sidste år lancerede Samsung Galaxy selvreparationsprogrammet i USA, og i sidste måned udvidede de det til også at dække Sydkorea.
Næste region bliver Europa, og fra slutningen af juni er programmet også live i Belgien, Italien, Frankrig, Holland, Spanien, Polen, Sverige og England.
For nu er der ingen forlydender om, hvornår Samsung Galaxy selvreparationsprogrammet kommer til Danmark, men det bør være næste skridt for Samsung.
Se også: EU kræver retten til selv at reparere
Man kan selv reparere Galaxy S20, S21 og S22
Som det er nu, dækker programmet tre ældre generationer af flagskibe i S-serien, nemlig Galaxy S20, S21 og S22, og de tilgængelige reservedele er blandt andet skærme, bagsider og opladningsstik. Med i kittet til at udskifte skærmen er også et nyt batteri.
Man kan få sig et sæt værktøj, der skal bruges til at skille telefonen ad, for lige under 30 euro. Et nyt opladningsstik til en Galaxy S20 koster 50 euro, og det samme gør en bagside, mens en officiel skærm ligger på 200 euro.
Reservedelene til dyrere modeller koster mere, og det samme gælder for nyere modeller. En S22 Ultra-skærm koster for eksempel 310 euro.
Se også: Telefoner med bedst design og materialer
Computere også en del af self repair programmet
Udover telefonerne er også de to laptops Galaxy Book Pro og Galaxy Book Pro 360 en del af selvreparationsprogrammet.
Der kan man få følgende reservedele: frontcover, bagcover, skærm, batteri, touchpad, strømknap med fingeraftryksløser og gummifødder.
Hvis man undrer sig over, hvorfor der ikke er noget sæt til S23-serien, er det formentligt fordi, de stadig er så nye, at de falder under garantien.
Dele til S23-serien bør dog blive tilføjet til udvalget inden længe. S22-serien var heller ikke en del af den originale opsætning af reparationssæt i USA sidste år, men blev tilføjet senere.
Se også: Anmeldelser af telefoner
Instruktionsvideoer hjælper brugerne
Samsung har instruktionsvideoer, der hjælper en gennem hele processen med at fjerne gamle dele og installere nye, samt alt derimellem.
Samsung samarbejder med autoriserede distributører som ASWO og 2Service om salg og distribution af reparationssættene.
Programmet er allerede i gang i flere lande, mens andre må vente endnu nogle dage, inden alle reservedelene er tilgængelige.
Se også: Telefoner med gode kameraer