Samsungs Galaxy Chromebook er smuk og hurtig
Man kan sige meget godt om Chromebooks, men designmæssigt er de for det meste desværre ret kedelige. Tilbage i 2017 kom Google med Pixelbook, der i det mindste gav lidt klasse og mere eksklusiv fornemmelse til Chromebook-familien. Det samme ser det ud til, at Samsung kommer til at gøre med deres nyannoncerede Galaxy Chromebook.
Den er designet til at være en Chromebook i topklasse, og Samsung fortæller, at den er lavet i aluminium. To farver kan man vælge imellem – den mere klassiske Mercury Grey og den superhotte Fiesta Red, og som den første Chromebook nogensinde har den AMOLED-skærm.
Læs også: Samsung Galaxy Book S klarer 23 timer på en opladning
Samsung Galaxy Chromebook er hurtig
Indeni finder vi blandt andet Intels nyeste tiende generations Core-processor, understøttelse af WiFi 6, op til 16 GB RAM, samt 1 TB SSD-hukommelse. Batteriet er på 49,2 Wh, der er to USB-C porte og MicroSD/UFS-kortlæser. Med er også indbygget stylus, stereo højtalere og fingeraftrykslæser.
Den er udstyret med en 13,3 tommer AMOLED-skærm i 3840 x 2160, med ekstremt små kanter omkring. Skærmen understøtter HDR400. Den mindste udgave har 8GB RAM og 128 GB lagerplads og en Core-i5 processor.
Læs også: Test af Huawei Matebook X Pro
Samsung Galaxy Chromebook: Pris og tilgængelighed
Desværre betyder de fede specifikationer også, at prisen bliver ret høj. Den har en startpris på omkring 6.700 kroner og kommer på markedet i første kvartal af 2020. Om den kommer til Danmark er uklart.
Efterfølgende om sagen
Næste interessante historie om sagen kom frem. mobilsiden fortsatte fortællingen. 7/1/2020 kørte vi en vinkel omkring Læsernes valg: Her er Årets Mobil 2019 – Artiklen kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..