Smartphone på grønlandsk
Verdens første grønlandsk-talende mobil er på vej til det grønlandske folk. Det er teleselskabet TELE Greenland, der i samarbejde med Huawei, lancerer en ny smartphone, hvor hele menusystemet er oversat til grønlandsk.
Set med danske briller er det måske ikke en stor nyhed, men det er af stor symbolsk betydning, at grønlænderne nu kan købe en telefon på deres eget sprog. Ifølge TELE Greenland, så har mange af deres kunder i årevis efterlyst en telefon på grønlandsk.
Den nye smartphone bliver produceret af Huawei og får navnet SONIC. Styresystemet på den nye smartphone bliver Android, men yderligere informationer om telefonen er ikke tilgængelig endnu.
Telefonen forventes på markedet medio november og sælges flere steder i Grønland. Telefonen vil også blive solgt i Danmark hos udvalgte netbutikker.
Mere om emnet
Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 19/10/2011 kom der flere nuancer om emnet med en artikel omkring Tablets og smartphones supplerer tv-kiggeriet – Klik her for den efterfølgende artikel.. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.