Smartphones kan koste liv på skiferien

Norske eksperter advarer mod, at redningsarbejde på skisportssteder kan forhindres af smartphones.

Smartphones kan koste liv på skiferien

Er du lidt af en vovehals på løjperne, så skal du måske lade din mobiltelefon blive hjemme, når der skal stås på ski. Smartphones kan nemlig være med til at gøre det svært at finde forsvundne personer i laviner ifølge norske ingeniører. Det skriver Comon.dk.

To skiløbere døde sidste år, da de ikke blev fundet i tide efter, at være blevet begravet i store sneskred. Undersøgelserne er endnu ikke færdige, men personernes egne mobiltelefoner kan få skylden for, at de ikke blev fundet. Det mener ingeniørerne hos Norges Geotekniske Institutt (NGI).

 – ”I begge tilfælde havde man store problemer med at finde de savnede. Da vi begyndte at lede efter årsagen, skønnede vi, at mobiltelefonen kan have haft en negativ påvirkning på redningsarbejdet,” udtaler senioringeniør Kjetil Brattlien ifølge Digi.no.

Norges Geotekniske Institut mener, at signalerne fra telefonen kan forstyrre det elektroniske redningsudstyr og de nye smartphones skulle give anledning til de største forstyrrelser.

 – ”De korte af det lange er, at smartphones og andet elektronisk udstyr måske kan forstyrre en redningsaktion så meget, at man ikke finder de savnede i rette tid,” siger Kjetil Brattlien.

Læs også:
 – Skiferien står for døren – her er de bedste apps

Redaktionen har mere i sagen

Næste kronologiske historie om temaet finder du her. mobilsiden har holdt fast i temaet. 18/2/2013 kom der nyt i sagen med historien LG Optimus G – en smartphone med G-kraft (mobiltest) – Læs mere her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Smartphone..