Søndagens MWC-overblik
Mobile World Congress kører på fuld blus de næste par dage. Her giver vi dig overblikket over søndagens vigtigeste nyheder:
Samsung
Samsung introducerede en ny projektortelefon: Samsung Galaxy Beam. Specifikationerne på Samsung Galaxy Beam ser lovende ud, men om projektordelen rent faktisk kan bruges til noget seriøst, det er endnu ikke helt klart.
Samsung præsenterede også en ny 10,1″ tablet – Samsung Galaxy Tab 2.
I forhold til den tidligere introducerede 7″ udgavem så viser specifikationerne på Samsung Galaxy Tab 2 10,1”, at skærmens opløsning er blevet lidt højere.
Huawei
“Lyn-kineser” fik en helt ny betydning, da kinesiske Huawei i dag introducerede tre nye telefoner. Det blev til to Ascend D Quad smartphones med quad-core processor, 8 megapixel kamera og skærme, der kan konkurrere med Apples såkaldte Retina-skærme.
Samtidig introducerede Huawei Ascend D1 telefonen med selv samme højtopløslig skærm – telefonen indeholder dog “kun” en dual-core processor.
John G. kom med sit første indtryk af Huawei Ascend D Quad i en web-video rapportage fra MWC.
Sony
tre nye telefoner blev det til hos Sony – eller helt korrekt faktisk kun to. Vi kendte allerede til den nye Xperia S model, mens de to andre Xperia P og Xperia U var rigtige nyheder.
Japanske Sony relancerede på dagens meget forsinkede pressemøde den nye topmodel Xperia S. Udover et 12 megapixel kamera byder den nye topmodel på et 4.3” Reality Display. Telefonens specifikationer kan ses her.
Xperia P er en såkaldt midtrange smartphone, som vil tiltale de forbrugere der gerne vil have en potent telefon uden at betale ved kasse et. Specifikationer kan ses her og se også John Gs webvideo om den nye telefon.
Og endelig er der Xperia U, som er navnet på den nye entry-level telefon – læs mere om den her. Alle specifikationer kan ses her.
Sony brugte også en del tid på dagens pressemøde på at forklare omkring firmaets fremtidige strategi, som går ud på at udnytte Sonys enorme bagkatalog af indhold fra både spil-, musik- og film-industrien til at sælge flere mobiltelefoner.
HTC
Søndagens HTC pressekonference bød på flere interessante nyheder. Mød HTCs nye familie ONE X, S og V med fokus på foto og musik her. Leveringsdatoerne på den nye ONE serie kan ses her og priserne kan findes her.
Samtidig fortalte HTC at de satser kraftigt på HD voice, og ligesom Sony satser på sammensmeltning af telefon og TV.
Følg med i morgen til endnu flere nyheder fra Mobile World Congress 2012.
Efterfølgende nyt om emnet
Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. mobilsiden fulgte op på sagen. 26/2/2012 fulgte redaktionen op med et indlæg med tematikken Første indtryk af Huawei Ascend D Quad – Nyheden kan læses her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..