Sony Ericsson W205 i to nye, fancy farver
Sony Ericsson har annonceret, at deres slide-mobil W205 Walkman kommer i to nye farver. Der er tale om ‘Sakura Pink’ and ‘Windy Blue’, skriver semcblog.com.
W205 findes dermed i fire forskellige farver. Det er dog ikke alle farver, der er tilgængelige alle steder i verden.
Sony Ericsson W205 er en såkaldt Walkman-telefon, der er udstyret med en 1,8″ skærm (128 x 160 pixels), et 1,3 megapixels-kamera med video-optagelse og selvfølgelig en musikafspiller.
Telefonen vejer 96 gram og bliver leveret med 5MB interne hukommelse. Denne kan udvides med op til 2GB ved hjælp af Memory Stick Micro (M2).