Sony Ericssons næste planer lækket
De store teleproducenter er indimellem rigtig dårlige til at holde kortene tæt til kroppen. En Powerpoint-slide med planer er således lækket ud på nettet, skriver websitet JAMP.
Sliden indeholder datoer for fire events/pressemøder. 24. januar er der produktannonceringer i Indien, 27. januar et mere strategisk møde mens den (sandsynligvis) største lancering finder sted den 10. februar 2008 ved Mobile World Congress (tidligere 3GSM) i Barcelona. Sidstnævnte event dækkes naturligvis af Mobilsiden.dk
Naturligvis er store lanceringer altid imødeset med en vis spænding, hvilket nogle folk i Sony Ericssons system åbenbart også må synes, siden der gang på gang kan slippe informationer ud til offentligheden.