Største Samsung Galaxy S10+ får vanvittigt prisskilt
Vi havde ikke forventet at den næste Samsung Galaxy S-model ville blive billig, men det ser ud til at S10 når nye højder. Der kommer tre modeller, en billigere Lite-model, en S10 og en dyrere S10+. Den største udgave af S10+ modellen skulle få voldsomme 12GB RAM og 1TB lagerplads.
Men med så voldsomme specifikationer, så følger der også en høj pris med. Uden danske afgifter, så skulle prisen være 1599 euro, altså cirka 12.000 kroner. Priserne skulle være inklusiv moms, så iPhone XS Max med 512GB lagerplads, vil stadig være den dyreste.
Læs også: Apple AirPower angiveligt sat i produktion
Et overblik over kommende Galaxy S10-modeller
Samsung Galaxy S10-udgaver | RAM i GB | Lagerplads i GB | Pris i Dkk |
Galaxy S10 Lite | 6 | 128 | 5800 |
Galaxy S10 | 6 | 128 | 6900 |
Galaxy S10 | 8 | 512 | 8800 |
Galaxy S10+ | 6 | 128 | 7800 |
Galaxy S10+ | 8 | 512 | 9700 |
Galaxy S10+ | 12 | 1024 | 12000 |
Samsung Galaxy S10E, S10, and S10+ (L to R), encased pic.twitter.com/Pk2gpXkXxn
— Evan Blass (@evleaks)
Samsung Galaxy S10 farver
Ja, det vælter ud med informationer om Galaxy S10 nu. Man savner lidt dengang, hvor præsentationer indeholdt overraskelser? Samsung Galaxy S10 Lite kommer i sort, hvid, gul og grøn. Den normale Galaxy S10 kommer i sort, hvid og grøn. S10+ får samme farver, men yderligere to specialfarver, som endnu er ukendte. Vi skal nok heller ikke regne med at se dem i Danmark.
Ifølge AndroidAuthority, så er det sandsynligt at se Galaxy S10 lande butikkerne midt i marts måned.
Der er nu under en måned til at Galaxy S10 bliver officielt lanceret. Forhåbentlig gemmer den stadig på overraskelser, som ikke er blevet lækket.