Supertynd Galaxy S25 Edge kan blive lanceret 15. april
Samsung har allerede lanceret Galaxy S25-serien, men der er en tilføjelse på vej. Samsung lancerer nemlig snart en ultratynd variant, som nok skal vække opmærksomhed.
Se også: Top 5: De absolut bedste mobiler
Samsung Galaxy S25 edge kan blive populær
Tilføjelsen til Galaxy S25-serien er varianten Galaxy S25 edge, hvor der er fokus på design og et ekstremt tyndt design.
Nye rygter afslører, at lanceringen af Galaxy S25 edge er allerede den 15. april, og vi er derfor tæt på at se den meget hypede mobil.
Og hvorfor er S25 edge så så interessant? Det er den først og fremmest på grund af dens design, som nok skal gøre den interessant for mange.
Rygter afslører, at den bliver tyndere end 6 millimeter. Til sammenligning er en iPhone 16 7,8 mm tyk og en almindelig Samsung Galaxy S25 7,2 mm tyk.
Det lyder måske ikke meget, at man barberer 1,4 mm af tykkelsen, men det vil være tydeligt, når man ser den.
Andre rygter om Galaxy 25 edge fortæller, at den bruger det samme Snapdragon 8 Elite for Galaxy-chipsæt som de tre andre S25-modeller, har et 3.900 mAh-batteri med 25 W-opladning, en 6,6″ skærm og kun vejer 160 gram.
Se også: Top 5: De absolut bedste iPhones
Alternativer til Samsung Galaxy S25 Edge
Samsung er ikke de eneste, der i 2025 rygtes at lancere en ultratynd mobil. Også Apple rygtes at have en meget tynd iPhone 17 på vej.
iPhone 17 Air, som den rygtes at hedde, vil angiveligt erstatte Plus-modellen. Den vil have ringere specifikationer, men til gengæld være mere lommevenlig og stadig have en stor skærm.
Og ligesom Galaxy S25 edge vil den forsøge at overvise forbrugerne med dens tynde design.
Se også: Test af de bedste mobiltelefoner på markedet i 2025