Telefoner bruges på toilettet
Okay, vi indrømmer det; det er ikke ligefrem en overraskende nyhed. Vi havde det lidt på fornemmelsen, men nu viser en ny undersøgelse af amerikanernes brug af mobiltelefoner, at folk bruger deres telefon på toilettet. Det skriver Cellular-news.
Ifølge den nye undersøgelse fra 11mark, så benytter ¾ dele af amerikanerne deres telefon på toilettet. ¼ del indrømmer endvidere, at de ikke går på toilettet uden deres telefon. Der er ikke den store forskel på mænd og kvinders brug af mobiltelefoner på toilettet.
Det virkelig overraskende ved undersøgelsen er at hele 61% besvarer opkald, mens de sidder på toilettet, og hele 41% svarer, at de har ringet op, mens de var på toilettet.
Den slags undersøgelser kan ikke altid overføres til danske forhold, men det vil da undre os meget, hvis ikke også danskerne spiller Wordfeud på toilettet.
Du kan læse flere highlights fra rapporten her.