Top 10: Oktobers populæreste mobiler

Nokia N95 har genindtaget førstepladsen. 6300 har ellers været nummer ét siden juli måned. Listen byder på fire nyheder.

Top 10: Oktobers populæreste mobiler

Hitlisten over oktobers populæreste mobiltelefoner i Danmark har fire nyheder.

Nokia kommer på top 10 med modellerne 6500 Classic og 6110 Navigator. Sony Ericssons Cyber-shot K850i og HTC TyTN II rykker også ind.

Ud af listen forsvinder W580i, HTC Touch, W880i og Nokia E90 Communicator.

I toppen ligger multimedie-enheden N95 og slås med den noget mindre avancerede 6300. Det er meget få points der adskiller nummer ét og to på listen.

Et tilbageblik på oktober 2006 afslører, at Nokia N73 dengang var nummer to. Her et år senere, er produktet stadig på top 10.

Top 10, oktober 2007

1. Nokia N95
2. Nokia 6300
3. Sony Ericsson K850i Cyber-shot
4. Nokia 6500 classic
5. Samsung SGH U600
6. Sony Ericsson S500i
7. Sony Ericsson K810i Cyber-shot
8. HTC TyTN II
9. Nokia 6110 Navigator
10. Nokia N73

Tallene er udarbejdet af Mobilpriser.dk på basis af mere end 40.000 søgninger og kliks på produkter. Den giver således et relativt præcist indblik i, hvilke mobiler danskerne efterspørger. I talgrundlaget indgår alle teleselskaber samt alle produkter på markedet.