Undersøgelse: Flere fejl på iPhones end Android-telefoner
Apples iPhones omtales tit som værende klippestabile, men sådan forholder det sig ikke, hvis det står til sikkerhedsfirmaet Blancco Technology Group, som står bag diagnosticerings- og sikkerhedsprodukter til mobile enheder.
Læs også: Mange iPhone 6 og 6 Plus rammes af skærmfejl over tid
Hvert kvartal foretager firmaet en ”Status over mobilenheders ydelse og tilstand”-undersøgelse over, hvor mange fejl der opstår på alle Android-smartphones og iPhones. Nu er den seneste undersøgelse fra årets 2. kvartal udgivet, og hvor der er et noget overraskende resultat at finde.
Hvor iPhones var de suverænt mindst fejlramte smartphones i 1. kvartal med 25 % fejlramte enheder, er billedet vendt fuldstændigt. Fejlene har i det seneste kvartal hobet sig op og er mere end fordoblet, så 58 % af alle iPhones undersøgt i perioden er ramt af fejl. Til sammenligning er ’kun’ 35 % af Android-smartphones ramt af fejl i samme periode. Dermed er det første gang, at Android i firmaets undersøgelser er mere stabile end iPhones.
Læs også: 85 % af alle fejl på mobiler sker på Android-smartphones
Af de fejlramte iPhones er det iPhone 6, der står for den største del af dem med 29 % efterfulgt af iPhone 6s med 23 %. Med et godt stykke ned til den tredje mest fejlramte iPhone ligger 6S Plus med 14 %. Den hyppigste fejl på de problemramte iPhones er apps, der holder op med at virke – nemlig i hele 65 % af tilfældene. Her er det Snapchat, der er den største synder efterfulgt af Instagram og Facebook.
Derudover oplever 11 % af iOS-brugere også fejl med WiFi-forbindelsen, mens kun 4 % har problemer med enten at bruge deres headset eller at bruge mobildataforbindelsen.
Situationen er noget anderledes på Android-siden, hvor de to mest udbredte problemer er kameraet og opladning af batteriet – begge noget der rammer 10 % af de fejlramte Android-smartphones. Skærmene giver også visse problemer på Android-telefoner i 7 % af tilfældene.
Blandt Android-telefoner var det Samsungs telefoner, der hyppigst oplevede fejl – nemlig i 26 % af tilfældene. Derefter følger Lenovo og den kinesiske producent LeEco, hvis telefoner gav problemer i 11 % af tilfældene. De tredje, fjerde og femte mest fejlbehæftede Android-telefoner er Vibe K5 Plus med 6%, Vibe P1m med 4% og K3 Note, som alle tre er relativt billige telefoner.
Der er altså sket noget at et skifte på blot et kvartal – noget som i undersøgelsen forklares af de flere mislykkedes små softwareopdateringer, som Apple har sendt ud til iPhones. Blandt andet døjede iPhone SE med problemer med afspilning af lyd over Bluetooth, links drillede i Safari-browseren i iOS 9 og en fejl gjorde det muligt at omgå låsekoden.
Læs også: 85 % af alle fejl på mobiler sker på Android-smartphones
Er dette billede et du kan genkende ud fra de telefoner, du har benyttet? Fortæl gerne din oplevelse med din iPhone og/eller Android-smartphone i en kommentar nedenfor.
Se hvorfor iPhones ikke blandt de bedste telefoner på markedet
Seneste tilføjelse i sagen
Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 24/8/2016 gik redaktionen videre og fulgte op med sagen Katastrofal Facebook-app update: crasher efter få sekunder – Følg den videre udvikling her. Få også seneste nyt i sagen her.