Video viser iPhone 16e frem længe før tid

Vi har i længere tid set lækkede fotos af den kommende prisvenlige iPhone 16e. Nu er der også lækket en video af den billige iPhone.

Video viser iPhone 16e frem længe før tid

En lækket video af iPhone 16e, der er delt af tipsteren Majin Bu på det sociale medie X, viser angiveligt iPhonen i hvid med et kamera med en enkelt linse og et hak i toppen af skærmen med plads til Face ID og frontkamera.

Hvis det, vi ser, er ægte, må iPhone 16e altså undvære Dynamic Island-detaljen, som ellers var spået af Evan Blass til at blive en af nyhederne.

Ifølge Majin Bu havde Apple oprindeligt lavet en prototype på en version af iPhone 16e med Dynamic Island, men besluttede sig for en notch. Det kan forklare de modstridende oplysninger.

Se også: Apple lancerer ny iPhone 16e – se danske priser

iPhone 16e bliver en stor opgradering

Vi ser altså kort sagt på et iPhone 14-design – bare med færre kameraer. Evan Blass har i mellemtiden reageret på den nye video og antydet, at designet er korrekt.

På trods af den potentielle skuffelse over manglen på Dynamic Island forventes iPhone 16e at bringe betydelige opgraderinger, herunder et mere moderne design og forbedret ydeevne med understøttelse af Apple Intelligence.

iPhone 16e ventes at blive lanceres i marts eller april. Prisen i Danmark bliver formentlig omkring 4.499 kr.

Se også: De bedste Xiaomi-smartphones til overkommelige priser

Alternativer til iPhone 16e

iPhone 16e ventes at blive cirka 3.000 kr. billigere end en iPhone 16. Den skal derfor konkurrere med billigere Android-topmodeller eller sidste generations flagskibe såsom:

Overvejer du andre iPhones i stedet for iPhone 16e? Så er oplagte alternativer iPhone 14 til 4.799 kr. Se aktuelle priser og tilbud.