Windows 10-opgradering til ældre Lumia-mobiler udskudt
Da Windows 10 blev lanceret tilbage til juli måned, var det i flere måneder usikkert, hvornår de mange smartphones med det tidligere Windows Phone 8 og 8.1 ville blive opgraderet til det nye Microsoft-styresystem.
Først i oktober måned gav Microsoft lyd fra sig, hvor en udrulning af styresystemet var sat til denne måned. Hvis du ejer eksempelvis en af de mange Lumia-modeller såsom Nokia Lumia 520, 720, 1020 eller en Microsoft Lumia 640, må du dog væbne dig med tålmodighed, for disse planer er nu udskudt til i starten af 2016.
Læs også: Windows 10 Mobile opdatering: disse mobiler får den først
”I november introducerede vi Windows 10 på telefoner inklusiv helt nye funktioner såsom Continuum og universelle Windows-apps med introduktion af Lumia 950 og 950 XL. Opgraderingen til Windows 10 Mobile vil begynde at rulle ud tidligt næste år til udvalgte eksisterende Windows 8- og 8.1-mobiler”, udtaler en talsmand til hjemmesiden ZDNet.
Foruden den længere ventetid kan du heller ikke vide dig sikker på, om netop din Lumia-smartphone modtager opgraderingen, medmindre den fremgår på en liste over de første 11 modeller, der står til at blive opgraderet. Disse er:
- Lumia 430
- Lumia 435
- Lumia 532
- Lumia 535
- Lumia 540
- Lumia 635 (1 GB RAM)
- Lumia 640
- Lumia 640 XL
- Lumia 735
- Lumia 830
- Lumia 930
Microsoft melder intet om, hvad der ligger til årsag for denne forsinkelse af den seneste Windows-software, lige som en konkret dato heller ikke fremgår. Der er derfor ikke andet for end at vente på flere oplysninger i løbet af de kommende måneder.
Historien forstsætter
Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. mobilsiden kørte videre med bolden. Allerede d. 16/12/2015 kørte vi en opfølgning med artiklen; Android 6.0 følger nu dine pakker til din døren – Klik her for artiklen.. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Smartphone..