Xiaomi 13T og 13T Pro får fire års Android-opdateringer

Det har noget tid været rygtet, at Xiaomi vil opgradere til fire Android-opdateringer og fem års sikkerhedsopdateringer: Det er nu bekræftet.

Xiaomi 13T og 13T Pro får fire års Android-opdateringer

Endelig har Xiaomi afsløret dagen for den officielle lancering for de to 13T og 13T Pro-modeller, vi har hørt så meget om. Begge modeller skal præsenteres ved et særligt event i Berlin i Tyskland 26. september.

Nu har Xiaomis kommunikationschef, Daniel Desjarlais, mere eller mindre sat gang i den officielle teaserkampagne for de kommende flagskibstelefoner ved at afsløre, at de begge får fire opdateringer af Android-systemet samt fem års sikkerhedsopdateringer.

Se også: Laveste priser på Xiaomi-telefoner

Xiaomi 13T opdateres i lang tid

Sidste år lovede Xiaomi tre systemopdateringer til selskabets flagskibe 12T og 12T Pro, samt fire års sikkerhedsopdateringer, så der lægges én opdatering af styresystemet og et års sikkerhedsopdateringer på for de kommende modeller.

Med det tiltag matcher Xiaomi nu desuden Samsung og OnePlus på Android-fronten, men der er alligevel vigtige forskelle på Xiaomi og Samsung for eksempel. Der er stadig lidt op til Apple og deres iPhones mht. opdateringer.

Samsung sender månedlige sikkerhedsopdateringer ud til alle sine modeller i topsegmentet, mens Xiaomi sender sikkerhedsopdateringer ud hver anden måned. Sådan kommer det formentlig også til at være for 13T og 13T Pro.

Så er der nogle sikkerhedsproblemer er Xiaomi altså stadig ikke helt så hurtige til, at skyde opdateringer ud som Samsung. Det kan dog være, at det ændrer sig – det bliver vi nok klogere på ved lanceringen af Xiaomi 13T og 13T Pro.

Samsung tilbyder også fire års Android-opdateringer til en lang række af selskabets billigere modeller fra for eksempel A-serien, dog ikke til de helt billige telefoner.

Læs også: Hvilke mobiltelefoner opdateres i længst tid?

Xiaomi er født med Android 13 – ikke nyeste Android 14

Begge modeller kommer på gaden med Android 13 fra start, så den første store opdatering bliver desuden til Android 14, så telefonerne er kun sikret frem til Android 17. Havde Xiaomi sendt dem på gaden et par måneder senere med Android 14 med fra starten og samme udlovede antal opdateringer, havde telefonerne klaret sig frem til og med Android 18.

Til sammenligning ruller OnePlus Android 14 ud i slutningen af september.

Med det sagt er det dejligt at se, at flere Android-producenter udvider sin supportvinduet for telefonernes software, også selvom det som i dette tilfælde kun gælder specifikke modeller.

Xiaomi vil dog formentlig levere fire års Android-opdateringer og fem års sikkerhedsopdateringer til selskabets premium-telefoner, lige som OnePlus.

Se også: Test af mobiltelefoner