Xiaomi 15 Ultra: Lanceringsdato er lækket
Xiaomis kommende absolutte topmodel, 15 Ultra, forventes at blive lanceret i Kina den 26. februar. Det afslører en invitation, som er blevet delt på det kinesiske sociale medie Weibo, og som endnu ikke er blevet delt officielt af Xiaomi selv.
![](https://mobilsiden.s3.eu-central-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2025/02/03141810/Xiaomi-15-Ultra-poster-161x210.jpg)
Den kinesiske lancering kommer kort før, at Xiaomi ventes at afsløre Xiaomi 15 Ultra ved Mobile World Congress i starten af marts.
Se også: Det bedste fra Xiaomi med deres avancerede smartphones
Specifikationer helt i top
En lækket hands-on-video afslører, at Xiaomi 15 Ultra får et redesignet kamerahus bestående af fire kamerasensorer. De fire sensorer bliver henholdsvis en:
- 50 megapixel (1 tommer stor) Sony Lytia LYT-900 primær sensor
- 200 megapixel sensor med periskopteleobjektiv
- 50 megapixel sensor med teleobjektiv til korte afstande
- 50 megapixel sensor med ultravidvinkel.
![](https://mobilsiden.s3.eu-central-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2025/01/31085727/DeWatermark.ai_1738310222415.png)
Telefonen får en 6,8 tommer stor AMOLED-skærm med 2K-opløsning og 120 Hz opdateringsfrekvens og det hele drives af en lynhurtig Snapdragon 8 Elite-processor og et kæmpe batteri med en kapacitet på 6.000 mAh.
Telefonen vil også understøtte 90 watt kablet og 50 watt trådløs opladning.
Se også: De bedste priser og tilbud på Xiaomi-telefoner
Perspektivering
Der er altså lagt op til en vaskeæske topmodel i Xiaomi 15 Ultra, ligesom navnet indikerer.
Den skal konkurrere med de nyeste Android-topmodeller, herunder Samsung Galaxy S25 Ultra og OnePlus 13, samt iPhone 16 Pro/iPhone 16 Pro Max og ikke mindst iPhone 17 Pro-modellerne, der ventes at komme til september.
Se de absolut bedste Android-telefoner og de absolut bedste iPhones på markedet.