Xiaomi 17 Ultra – ultimativ kameramobil lanceret

Xiaomi har lanceret topmodellen Xiaomi 17 Ultra, der er deres bud på den ultimative kameramobil. Se specifikationer og forventet pris.

Xiaomi 17 Ultra – ultimativ kameramobil lanceret

Xiaomi har netop løftet sløret for deres nyeste topmodel, Xiaomi 17 Ultra. Med en manuel zoom-ring og en massiv 200 megapixel hovedkamera sender de en direkte udfordring til både Apple og Samsung.

Se også: Her får du mest mobil for pengene

Xiaomi 17 Ultra vil være et professionelt kamera

Hvis du elsker at tage billeder, er der god grund til at spidse ører. Xiaomi har i samarbejde med kameralegenden Leica skabt en telefon, der potentielt kan viske grænsen mellem smartphone og professionelt kamera mere ud.

Det store trækplaster ved den nye model, særligt i den eksklusive Leica Edition, er den manuelle zoom-ring omkring kameraet. I stedet for at trykke på skærmen kan du nu dreje fysisk på objektivet for at zoome med ekstrem præcision.

Sensoren bag hovedkameraet er en gigantisk 1-tommer sensor på 50 megapixels, der kan suge store mængder lys til sig. Den får følgeskab af en 200 megapixel periskop-telelinse, der gør det muligt at fange knivskarpe detaljer på meget lang afstand, samt et 50 megapixel ultravidvinkel-kamera, fortæller Xiaomi.

Xiaomi 17 Ultra

Se også: Alle de nyeste mobiler fra Xiaomi

Specifikationer fra øverste hylde

Xiaomi 17 Ultra er teknisk baseret på den nye Snapdragon 8 Elite Gen 5-platform. Telefonen kan konfigureres med op til 16 GB RAM og 1 TB lagerplads. Skærmen er en 6,9-tommer AMOLED-skærm med en opdateringshastighed på op til 120 Hz og en maksimal lysstyrke på 3.500 nits, hvilket gør den læsbar under kraftige lyskilder.

Enheden indeholder et batteri på 6.800 mAh, der understøtter kablet hurtigopladning på 90 watt og trådløs opladning på 50 watt. Telefonen er desuden certificeret med IP68 og IP69, hvilket betyder, at den er beskyttet mod både støv og vand.

På trods af de tekniske komponenter har producenten reduceret tykkelsen til 8,29 mm.

Xiaomi 17 Ultra

Pris og lancering af Xiaomi 17 Ultra i Danmark

Prisen i Kina starter ved 6.999 yuan (ca. 6.800 kr.) for standardmodellen med 512 GB lagerplads, mens Leica-udgaven koster fra 7.999 yuan (ca. 7.800 kr.).

Der er endnu ikke offentliggjort specifikke detaljer om en dansk lancering eller europæiske priser, men vi forventer en global lancering til februar.

Vi forventer også, at 17 Ultra bliver lanceret i Danmark, da også forgængeren Xiaomi 15 Ultra blev det. Prisen vil nok blive lidt over 10.000 kr., som de andre topmodeller på markedet også koster.

Se også: Mest ventede mobiler i 2026

Alternativer til Xiaomi 17 Ultra

17 Ultra er Xiaomi bud på den ultimative smartphone, hvor der er stort fokus på kameraet. Det betyder, at den konkurrerer mod alternativer til Samsung Galaxy S25 Ultra og Apple iPhone 17 Pro Max.

Se de absolut bedste mobiler lige nu.