Muh!!! Kokasse-mobiloplader
En amerikansk gruppe studerende er gået sammen om at udvikle en mobiloplader, som i stedet for strøm kører på kokasser.
Ved en nyligt afholdt konkurrence ved Massachusetts Institute of Technology præsenterede de en ny mobiloplader.
Konkurrencen gik ud på, at de studerende skulle udvikle et produkt ved at benytte alternative energikilder. Kokasseopladeren løb af med sejren.
Opladeren er dog ikke klar til at blive sat i produktion endnu, da opladningstiden for prototypen på nuværende tidspunkt er hele 6 måneder.
Opfindergruppen, Biovolt, har patenteret opladeren, og ifølge dem kræver opladeren kun de sidste finjusteringer, før den er produktionsklar. Prisen for at udvikle/fremstille kokasseopladeren er blot 2 dollars for anvendt materiale, men hvad der er brugt, forbliver en hemmelighed.