Musik skabt af AI-bots er et stort problem for branchen
Spotify skal efter sigende har fjernet titusindvis af sange fra det generative AI-selskab Boomy. Det skal dreje sig om syv procent af de sange, der er skabt af startuppens systemer, hvilket tydeliggør den hurtige spredning af AI-genereret content på musikstreamingplatforme.
Universal Music skal have meddelt Spotify og andre store tjenester, at de har opdaget usædvanlig streamingaktivitet af Boomys sange. Med andre ord havde de mistanke om, at AI-bots blev brugt til at øge antallet af afspilninger og dermed også uberettiget skulle have tjent flere penge til dem, der bruger Boomys platform.
Boomy, der åbnede i 2021, giver folk mulighed for at generere sange baseret på skreven tekst. I følge Boomy skulle deres brugere have skabt 14.699.511 sange, svarende til godt 14 procent af al indspillet musik i verden.
Se også: Gratis Spotify med abonnement
Fjerner AI-sange
Spotify forklarer, at de fokuserer på at slå ned på denne type musik. De har også bekræftet, at nogle af Boomys sange er blevet fjernet. Spotify skulle således have fjernet 7 procent af bot-skabt Boomy-musik.
Til Insider lyder det fra Spotify: “Når vi identificerer eller bliver advaret om potentielle tilfælde af streaming-manipulation, afbøder vi konsekvenserne ved at træffe foranstaltninger, der kan omfatte fjernelse af streamingnumre og tilbageholdelse af royalties. Dette giver os mulighed for at beskytte royaltyudbetalinger til ærlige, hårdtarbejdende kunstnere.”
Universal Musics digitalchef, Michal Nash, udtalte til Financial Times, der var det første medie til at rapportere om Spotifys træk i forhold til Boomys sange, at det altid er opmuntrende, når de ser, at deres partnere er opmærksomme på overvågning eller aktivitet på deres platforme.”
Se også: Bedste headset til musik
AI-sange med Drake og The Weeknd
AI-genereret musik skabte overskrifter i sidste måned, efter at en sang, der tilsyneladende til dels blev sunget af Drake og The Weeknd, gik viralt. Universal Music Group, der repræsenterer begge artister, slår fast, at det er et brud på deres aftaler og overtrædelse af copyright-loven at bruge artisternes stemmer til at træne generative AI-systemer.
Både Spotify og Apple Music fjernede sange fra sine biblioteker.
Se også: Mobilabonnement med streaming
Lavere royalties til bot-skabt musik
Tal fra musikindustrien har får alarmklokkerne til at ringe over den store indflydelse, AI-genererede sange har. De omdiskuterede bots bruges blandt andet til at øge antallet af lyttere og få streamingtjenester til at betale store summer i falske royalties.
Der er dog også dem, der mener, at streamingtjenester som Spotify gerne ser flere afspilninger fra bot-genereret musik, da den type musik har en lavere betaling end musik skabt af rigtige musikere.