Spotify var størst på musikstreaming i 2019
Det kommer nok ikke bag på nogen, at det stadig er Spotify, der sidder ret tungt på tronen over de største musikstreamingtjenester. Counterpoint Research er lige kommet med nye tal, der viser, at Spotify holder sin plads der på toppen og var den største streamingtjeneste for musik i 2019.
Spotify stadig klart største tjeneste til musikstreaming
Tallene fra Counterpoint Research viser, at Spotify sidder på 35 procent af de totale antal betalende abonnenter. Apple Music ligger på andenpladsen med 19 procent.
Der er med andre ord stadig et godt stykke op for Apple, hvis de skal give Spotify kamp om førstepladsen. Samtidig må Apple mærke Amazon Music ånde dem i nakken, for de ligger nummer tre med 15 procent.
Se også: Mobilabonnementer med musik
Derfor er Spotify størst – men de er sårbare
Counterpoint mener, at Spotifys fordel er, at de tidligere har haft en del reklamekampagner og skræddersyede muligheder, der alt sammen har hjulpet tjenesten fremad. Det gælder blandt andet de tre måneders gratis Spotify Premium, man har kunnet få, prissænkninger og eksklusivt indhold.
Spotify har dog også den ulempe, at netop musiktjenesten er det, de tjener deres penge på. Bliver de overhalet, kan det være yderst svært for dem at finde tilbage til en førsteplads.
De fleste af de store konkurrenter som Apple, Amazon og Google har jo mange andre områder, hvor de kan tjene deres penge, hvis noget skulle kikse.
Se også: Find de bedste telefoner til prisen
Leverer del af omsætning til Apple og Google
Spotify har også den udfordring, at de skal betale 15-30 procent af indtægterne til Apple og Google, når brugerne abonnerer på tjenesten. Det har fået den svensk ejede tjeneste til at angribe specielt Apple.
De mener, at Apple bedriver konkurrenceforvridende virksomhed ved at tage så stor en del af omsætningen ved salg gennem App Store. Spotify har derfor bragt sagen for EU. Apple forsvarer sig med, at App Store giver adgang til millioner af brugere, som Spotify ellers ikke ville have haft lige så let ved at nå.
Se også: Nyheder om musikstreaming
Mere nyt om temaet
Her får du den kronologiske fortsættelse i historien og anvisning til absolut seneste nyt om temaet. Daniel Søgaard Hald gik videre med sagen. Efterfølgende d. 27/3/2020 bragte vi historien om Test: Huawei Music musikstreamingtjeneste – En rimelig start – Artiklen finder du her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..