Næste Samsung Galaxy Watch kan få Google Wear OS
Når det kommer til smartwatches i Android-verdenen, så er Samsung blandt nogle af de absolut bedste. I lang tid har de anvendt Samsungs egenudviklede Tizen-styresystem, som generelt har gjort det godt, men har haft en meget store mangel. Og nu tyder det altså på, at Samsung med næste generation af Galaxy Watch skifter tilbage til Google Wear OS i deres smartwatches.
Og ja, Samsung har tidligere anvendt Googles software til smarte ure, som dengang hed Android Wear. Det er ikke meget kærlighed Google har givet deres smartwatch-platform ud over navneskiftet til Wear OS, men måske denne nyhed fortæller noget stort er på vej. Men hvorfor skulle Samsung skifte væk fra Tizen? Deres seneste Galaxy Watch 3 fik et fremragende testresultat og er blandt de flotteste og bedste smartwatches – med en utroligt velfungerende software.
Alligevel hører vi flere kilder melde ud, at Samsung allerede i år kunne skifte til Wear OS, som fx Ice Universe:
Samsung’s new watch will use Android to replace Tizen.
— Ice universe (@UniverseIce) February 19, 2021
Se også: Test af smartwatches og wearables
Skiftet til Wear OS fixer et stort problem
Selvom Samsungs Tizen fungerer rigtig godt på den lille skærm, så kommer man ikke uden om, at platformen har et problem: Mangel på apps. Vi ved alle sammen hvor vigtige apps er for smartphonen og behovet på smartwatches bliver hele tiden større. Til Apple Watch tilbyder der et stort udvalg af tredjeparts apps, som man altså ikke finder til Samsungs Tizen, selvom producenten længe har forsøgt at få udviklerne i gang på platformen. Et skifte til Wear OS vil give et langt større udvalg af apps og ikke mindst Googles tjenester, såsom Google Maps og Google Assistent.
Udover mængden af apps, så vil der også være adgang til langt flere urskiver. Der findes enkelte producenter, som med succes benytter Google smartwatch-platform, fx Fossil, TicWatch og Skagen. Derimod er Wear OS ikke ligefrem kendt for at tilbyde en lang batteritid.
Synes du Samsung skal skifte til Wear OS?
Se også: Nyheder om smartwatches
Redaktionen fastholder fokus på sagen
Det tog ikke lang tid, temaet taget i betragtning, inden der kom nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald valgte at gå videre med sagen. 22/12/2020 fulgte vi op med sagen OnePlus Watch er en realitet og kan komme snart – Du kan læse den her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..