Nokia: 35 mio. GPS-mobiler sælges i 2008
Nokias administrerende direktør Olli-Pekka Kallasvuo udtalte på det årlige aktionærmøde, at selskabet i 2008 forventer, at sælge ca. 35 mio. mobiltelefoner med integreret GPS-modtager. Dette svarer ifølge Kallasvuo til det samlede salg på markedet i 2007.
I den forbindelse udtalte han, at Nokias opkøb af det amerikanske navigationsfirma Navteq på 8,1 mia. dollars er en god forretning.
Hvad angår navigation til fods, korttjenester og digitale kort er Nokia i dag endnu mere spændte på mulighederne med servicen, der kombinerer mobiltelefoni og GPS, end da de tog beslutningen om overtagelse af Navteq.
Den største del af mobiltelefoner solgt i år er blevet købt af personer, der allerede har en mobiltelefon. Nokia forventer på verdensplan, at 70 procent af salget i 2008 vil blive udgjort af personer med mobiltelefoner i forvejen.
Nokia har for nylig udtalt, at de har planer om, at præsentere mange nye telefonmodeller på det amerikanske marked de følgende måneder for, at få bedre fodfæste i USA.