Nokia: Apple har stjålet det meste
Der er ikke forsoning på vej mellem Nokia og Apple.
Tirsdag indsendte Nokia en ny klage til US International Trade Commission (ITC) over Apple, skriver EPN.dk.
Ifølge en pressemeddelelse fra Nokia mener mobilgiganten, at Apple har anvendt Nokia patenterede teknologier i næsten alle mobiltelefoner, bærbare musikafspillere og computere.
Klagen handler om syv patenter, som angiveligt bruges af Apple til vigtige funktioner i brugerfladen samt i kamera, antenne og strømstyring.
Ifølge EPN.dk kommer den nye klage kun to måneder efter, at Nokia anklagede Apple for krænkelse af 10 patenter – særlig omhandlende iPhone. Denne retssag er nu i fuld gang.
Apple har også sagsøgt Nokia. Apple mener, at Nokia har krænket 13 af virksomhedens patenter.
Læs også:
– USA: Nokia har det hårdt