Nu er Telenor og Telia klar med 5G

Nu er også Telia og Telenor klar til at rulle nyeste generation af mobilnetværk ud i Danmark. Telia og Telenor er klar med 5G inden udgangen af september.

Nu er Telenor og Telia klar med 5G

I kølvandet på TDCs udrulning af 5G følger nu Telia og Telenor, som også er blevet klar til at fremtidssikre deres fælles mobilnetværk i Danmark. Siden juni 2019 har de to teleselskaber gennemført flere succesfulde 5G-test og er nu inden udgangen af måneden klar til den store åbning.

Læs også: Se et kort over byer i Danmark med 5G-netværk

Udrulningen af 5G begynder her

Telia og Telenor begynder allerede i løbet af denne måned, hvor de vil åbne op for 5G-forbindelsen på en række eksisterende master. Det kommer til at se i uge 40, hvor der åbnes op for 5G-testmaster i København og Aalborg, og herefter følger en række eksisterende mastepositioner i København, der som de første bliver opgraderet med 5G-teknologien. Teleselskaberne vil indledningsvist etablere og udbygge 5G-netværk i Danmarks fire største byer, da det vil være i de tætbefolkede områder, at kunderne får størst udbytte ud af teknologien.

Ifølge Telenor stiger danskernes dataforbrug med hele 40 procent om året, og det er netop at sikre stabile og fremtidssikrede mobilforbindelser 5G skal sikre:

”Alle danskere får glæde af 5G-nettet, da vi med 5G udvider motorvejen for datatrafikken og kan fortsætte med at levere hurtige datahastigheder til kunderne. Som udgangspunkt vil det primært være erhvervslivet og det offentlige, hvor 5G-teknologien med dens højere kapacitet, hastighed og hurtige svartid åbner for nye måder at automatisere og industrialisere på til gavn for samfundet og danske virksomheders konkurrenceevne,” siger Lars Thomsen, administrerende direktør i Telenor Danmark.

Læs også: Billige 5G-telefoner kommer for alvor i starten af 2021

Et begrænset antal understøttede telefoner

Ifølge Telenor vil antallet af understøttede mobiltelefoner i starten være begrænset. Der findes dog allerede ganske mange 5G-telefoner på markedet, billige som dyremen teleselskabet skal godkende hver enkelt enhed til 5G-netværket. Hos Yousee og Telmore betyder det, at ikke alle de telefoner med 5G de sælger kan tilgå 5G-netværket. Disse vil først blive tilføjet senere.

Telia og Telenor oplyser endnu ikke priser på mobilabonnementer med 5G eller hvilke mobiltelefoner der understøttes i deres produktsortiment.

Læs også: Alt hvad du skal vide om 5G

Det sidste nye i fortællingen

Den videre fortælling kunne ikke ties. Daniel Søgaard Hald fortsatte fortællingen. 1/9/2020 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med nyheden; Første kig på OxygenOS 11 – OnePlus henter inspiration fra Samsung?Klik her for at læse artiklen.. Tjek også seneste nyt om emnet her.