Nu kan du reservere en iPhone 3G S
Alle, der er interesseret i at købe den nye iPhone 3G S hos Telia, kan allerede nu blive skrevet op til et eksemplar. Reservationen kan imidlertid ikke lade sig gøre via internettet – man skal møde op i en af Telias butikker.
– “Det foregår ligesom med den første iPhone 3G. Det er ikke bindende. Når man bliver skrevet op, bliver der reserveret en 3G S, så bliver man ringet op, når den kan afhentes i den pågældende butik. Har man fortrudt, går den videre til den næste på listen,” siger Telias kommunikationschef, Felicia Jackson, til Mobilsiden.dk.
Kan ikke reservere uden en pris
De to andre officielle salgskanaler i Danmark er 3 og Telenor. Der er dog ingen af disse selskaber, der har valgt at lade kunderne bestille en iPhone 3G S på forhånd.
Ifølge Stine Green Paulsen, der er kommunikationschef hos 3, kan potentielle kunder dog blive tilmeldt et nyhedsbrev, der vil fortælle mere om frigivelsesdatoen.
– “På 3.dk kan man skrive sig op, hvis man er interesseret i at blive kontaktet, når man kan få den nye iPhone hos os. Så kontakter vi de mennesker, der har skrevet sig op, når vi har den. Vi overvejede naturligvis også at lade potentielle kunder bestille den, men vi fravalgte det, da vi jo hverken kan kommunikere pris eller lanceringsdato endnu,” siger Stine Green Paulsen til Mobilsiden.dk.
Telenor arbejder på informationen
Som den eneste officielle danske iPhone-operatør har Telenor hverken reservationsmulighed eller nyhedsbrev. Ifølge pressechef Peter Glüsing bliver der dog arbejdet på sagen.
– “I øjeblikket har vi desværre ikke en “sign-up”-side eller anden information om den kommende iPhone på Telenor.dk, men vi arbejder på, at have noget klar til juli,” siger Peter Glüsing til Mobilsiden.dk.
Mere nyt i sagen
Vi følger op med den seneste udvikling. mobilsiden fortsatte fortællingen. 16/6/2009 publicerede redaktionen sagen om Mobilt bredbånd (test): Hastighederne svinger enormt – Klik her og læs artiklen.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..