Nye spekulationer om Telia og Telenor fusion
TeliaSonera har fremlagt et skuffende regnskab for den danske forretning, hvilket betegnes som værende ”ikke tilfredsstillende”.
Telia vil dog ikke svare på, om en konsolidering er på vej.
– ”Jeg har ingen kommentarer til de scenarier, der er på konsolideringssiden. Men det er naturligt med de resultater vi har, at diskussionen om konsolidering er blusset en smule op,” siger privatdirektør Christoph Nørgaard fra Telia til Børsen.
Analytiker Morten Imsgard fra Sydbank vil derimod gerne sætte flere ord på mulighederne for Telia.
– ”Man kan konsolidere sig. Enten ved at trække sig ud af markedet eller forsøge at sælge den danske forretning til f.eks. Telenor.”
Poul Ernst Jessen fra Danske Markets mener derimod Telia og Telenor vil afvente og se, hvordan netværksdelingen påvirker omkostningerne.